Efterlyst melder sig selv - mistænkt for gaderøveri ved S-togsstation

En mistænkt bag et gaderøveri ved Glostrup Station har meldt sig selv.

Københavns Vestegns Politi efterlyste onsdag en en mistænkt gaderøver, som havde truet en anden mand til at udlevere penge i Glostrup. 

Det fremgik af politikredsens døgnrapport.

Torsdag formiddag oplyser Københavns Vestegns Politi, at manden nu har meldt sig selv.

Den mistænkte mand skulle ifølge politiet have begået gaderøveriet i området ved Glostrup Station mandag den 14. september omkring klokken 16.45.

Politiet takker alle, der har delt efterlysningen.