Tingbjerg bygger sig væk fra ghettoen

De første private boliger er bygget i Tingbjerg. Bydelen er stærkt på vej væk fra ghettolisten. Nu har de bare brug for respekt for deres bydel.

Håndværkerne råber til hinanden i larmen fra rundsave og en kran, der løfter et stort vinduesparti på plads. Vi er på byggepladsen først på Ruten, vejen der går gennem bydelen Tingbjerg.

- Vi er ved at bygge de første private lejligheder i Tingbjerg, fortæller Mahad Farah, udviklingschef i Innovator. Bygherren på 16 private udlejnings-lejligheder og 19 rækkehuse, der står klar i løbet af i år.

For Tingbjerg er på vej mod en helt anden virkelighed end den bydel, mange forbinder med skud, hærværk, bander og vold.

I serien "Ghetto Hva´nu?" kan du se de løsninger både Tingbjerg og andre områder på ghettolisten er i gang med. 

Københavns kommune har valgt at bydelen skal bygge sig væk fra ghetto-stemplet. Ved at bygge over 1000 private boliger mellem de eksisterende blokke - på nogle af de store grønne plæner der er i mellem de arkitekt-tegnede, lave, gule blokke.

Innovator er ikke bange for at bygge i Tingbjerg:

- For os er der ikke noget tryghedsissue. Det er selvfølgelig klart at det her ude kommer til at have en billigere prissætning end mange andre steder i København. Man vil opleve, at det er noget af det billigste nybyggeri, man kan finde, siger Mahad Farah. 

De har valgt at være en del af den positive udvikling der er på vej.

Se her hvad KAB/SAB skriver om de mange ejerboliger, der skal bygges i Tingbjerg.

Der skal bygges over 1000 private boliger, de sidste forvenstes at stå færdigt i 2021, skriver KAB på deres hjemmeside
Der skal bygges over 1000 private boliger, de sidste forvenstes at stå færdigt i 2021, skriver KAB på deres hjemmeside
Foto: Andreas Hein / TV 2 Lorry

Folk skammer sig over at sige de bor her

Farida Al-Imam bor i Tingbjerg. Hun er 32 år og arbejder som jordmoder.
- Området har sine udfordringer, men generelt syntes jeg, her er dejligt at bo. Her er grønne områder, en god skole og store legepladser, siger hun.
Hun er vendt tilbage til bydelen med sin mand og tre børn efter et par år uden for byen, for hun er vokset op her. Da Farida Al-Imam var barn, var Tingbjerg en anden bydel end den har været de sidste mange år:

- Der var hovedparten etnisk danske. Der var vi måske to eller tre udenlandske børn, så sammensætningen var anderledes, mindes hun.

Nu om dage er området på regeringens ghettoliste og det har den været i fem år, så nu er bydelen karakteriseret som en "hård ghetto".

Farida Al-Imam fortæller at ghetto-stemplet og en ensidig presse, der kun skriver om bydelens problemer, har gjort at mange beboere siger de bor i "Brønshøj". Fordi de skammer sig over at bo i en ghetto og ikke orker alle de negative spørgsmål og fordommene. Ingen tror på at her mest er fredeligt.

- Jeg bliver simpelthen så sur, for de ødelægger et helt område, fordi folk ikke gider flytte herud, siger Farida Al-Imam. Og der skal flere ressourcestærke beboere herud, siger hun. 

Hør Farida Al-Imam fortælle om hvordan hverdagen er i Tingbjerg nu:

Det går Tingbjergs vej

Før jul var der en enkelt skudepisode, men bilbrande og bandeopgør er aftaget. Vil man flytte ind her, skal man have job, så beboerne bliver faktisk blandet. Og med de mange nye private boliger og rækkehuse og planer om en letbane i fremtiden, satser både Københavns kommune, beboerne og de to almennyttige boligselskaber SAB og FSB  på en helt andet bydel:

- Om fem år, der er vi godt på vej. Om ti år, der vil det her ikke hedde ghetto mere. Beboersammensætningen vil være anderledes, vi vil have flere etnisk dansk og nogen udenlandske - vi vil se en bydel, der afspejler Danmark meget mere, siger Farida Al-Imam.

Også Tingbjerg skole har rejst sig fra et skrammet ry og har nu voksende elevtal:

- Vi kan mærke, på forældrene i bydelen og i nærområdet, at tilliden til skolen, pædagogerne og lærerne og tilliden til hvad vi gør her, den er blevet god igen, siger skoleleder Marco Damgaard. 

Sidste år viste Tingbjerg-rapporten, at børnene her er helt magen til børn i mellemklassekvarteret lige ved siden af, Brønshøj.

- Det viste sig at 90 pct. er glade, eller meget glade, for at gå her på Tingbjerg skole. Og at meget få elever har været i nærheden af kriminalitet, eller slet ikke. Og det troede vi jo - både børn og voksne - lå meget højere. Så vores fordomme blev gjort lidt til skamme, fortæller han.

Tal bydelen op

De resultater er vigtige at få ud - for negative forventninger avler mod-borgere, siger sociologen Aydin Soei, der har lavet Tingbjergrapporten og skrevet flere bøger om ghettoernes "vrede unge mænd":

- Risikoen er jo, at du som barn begynder at tro på, at det er normalt at blive gangster, hvis du vokser op i Tingbjerg eller et lignende boligområde. Statistisk set er det en fiktiv fortælling, for der er færre og færre herude, der bliver kriminelle. Det normale herude er at tage en uddannelse og klare sig godt, siger Aydin Soei.

quote Det eneste der skal til, er at vi skal holde op med at tale de her boligområder ned og kalde dem for huller i Danmarks kortet.

Aydin Soie, sociolog

Lige nu arbejder Københavns kommune på den ny lokalplan, der skal bygge området op, ud fra ghettolisten og ind i fremtiden. Og udviklingen i hovedstaden vil hjælpe Tingbjerg på vej. Der flytter mange til byen i de her år:

- Beboersammensætningen vil blive mere og mere socialt afbalanceret, så boligområderne vil blive mere attraktive. Det eneste der skal til er, at vi skal holde op med at tale de her boligområder ned og kalde dem for huller i Danmarks kortet, siger Aydin Soie.

Også skolelederen glæder sig til at være med i udviklingen fra nu af:

- Jeg tør godt at tænke store tanker omkring det her. Og jeg tror faktisk at om ti år, så er Tingbjerg, både som bydel og Tingbjerg skole og fritidsdel, et sted hvor man kigger hen fra resten af Danmark og siger hvad var det de gjorde rigtigt, derude i Tingbjerg, siger Marco Damgaard, skoleleder på Tingbjerg Skole. 

Tingbjerg i tal på regeringens ghettoliste:

6526 beboere

 

Uden for arbejdsmarked (>40 pct.): 27,6 pct.
Ikke-vestlige indvandrere eller deres efterkommere (>50 pct.): 73,1 pct.
Dømte (-<1,98 pct.): 1,83 pct.
Kun grundskole (> 60 pct.): 76,3 pct.
Gennemsnitlig indkomst (< 55 pct.): 51,4 pct.)