Live: Følg uddelingen af Michelinstjerner lige her

Klokken 17.00 begynder uddelingen af Michelinstjerner til Nordens Restauranter. Du kan følge med live nede i artiklen.

Lige nu er Nordens gastronomiske top samlet i Trondheim i Norge. De venter alle spændt på om de får det ønskede og måske forventede Michelinstjerner. 

Følg med her og se om det lykkes fra klokken 17.00. 

Fakta om Michelin-stjerner

Omsætning

Alle de danske Michelin-restauranter omsatte i 2018 for mellem 300-400 mio. kr.

Den gennemsnitlige Michelin-restaurant omsatte for 12,7 mio. kr. i 2018

- I København havde den typiske Michelin-restaurant en omsætning på 15,8 mio. kr.

- I provinsen var den typiske omsætning blandt Michelin-restauranterne 7,4 mio. kr.

 

Overskud

Den typiske Michelin-restaurant landede et lille plus på 150.000 kr. i 2018.

 

Forbrug

Den gennemsnitlige forbruger på en Michelin-restaurant bruger ca. 1.600 kr. ex. moms.

Forbruget pr. gæst er ca. 25 pct. højere i København end i provinsen.

 

Udenlandske gæster

I København er det ca. 40 pct. af gæsterne, der er udlændinge.

I provinsen er ca. 15 pct. af gæsterne udlændinge.

 

Betydningen af første stjerne

Meldingen fra restauranterne er, at en Michelin-stjerne skaber en ’hype’ og et øget antal bookinger. Den typiske nykårede Michelin-restaurant oplever en vækst i omsætning på 25 pct. første år efter anerkendelsen.

Restauranterne melder dog ikke om, at en stjerne giver større overskud. Væksten i omsætning bliver nemlig brugt til at øge antallet af medarbejdere, råvarer, udvikle forretningen og investere i virksomheden.

 

HORESTA-citat

”Vi har et utrolig stærkt Michelin-segment i det danske restauranterhverv, som bidrager til at profilere dansk gastronomi som en del af den absolutte top. Restauranterne bliver båret frem af passionerede ildsjæle, der hver dag kæmper for at flytte grænserne i erhvervet. Og det gælder ikke kun på maden. De har også et stort fokus på at forfine driften, bæredygtighed og virksomheden som en god arbejdsplads,” siger Katia K. Østergaard, adm. direktør i HORESTA.

 

Om restauranterhvervet generelt

Den samlede omsætning i restauranterhvervet var i 2018 45,8 mia. kr.

De ”traditionelle” restauranter havde i 2018 en omsætning på 24,5 mia. kr. Det er en stigning siden 2013 på hele 43,5 pct.

Fra 2013-2018 er der kommet knap 1.120 nye traditionelle restauranter. En stigning på 19,9 pct. til 6.746 traditionelle restauranter i 2017.

 

Bedrifter

I 2019 vandt danske tjenere og kokke blandt andet:

-Bocuse d’Or-guldet til Kenneth Toft-Hansen og guld til assistenten Christian Wellendorf.

-World’s 50 Best Restaurants hyldede både Noma og Geranium med top 5-placeringer (og i alt seks danske restauranter i top 120).

-Desuden har Danmark verdens næstbedste sommelier samt Nordens bedste tjener og Nordens bedste tjenerelever.

-Og læg hertil et historisk højt antal Michelin-stjerner.

 

Kilde: HORESTA