Gentofte ramt af dobbelt skybrud - Hørsholm nær tredobbelt

Skybrud flere steder op langs den nordøstsjællandske kyststrækning.

Der er onsdag eftermiddag registreret flere tilfælde af dobbelt skybrud. Det skete i Gentofte Kommune, hvor den officielle målestation viste, at der var faldet ikke mindre end 35,6 millimeter regn på bare en halv time, samt Hørsholm hvor der blev registreret ikke mindre end 42,2 millimeter på en halv time. Det svarer til næsten tredobbelt skybrud.

Det regnes for skybrud, når der falder mere end 15 millimeter på 30 minutter, og det kriterium er her til eftermiddag opfyldt flere steder op langs den nordøstlige del af Sjælland.

Skybruddene følger skybruddene i går, hvor vi også kom tæt på, men ikke helt op på dobbelt skybrud. Mest regn fik man i Viborg, hvor der faldt 29 millimeter på en halv time.

TV 2 Vejret har tidligere i dag udsendt et varsel med risiko for skybrud fra klokken 13 til 20.

Skybruddene er meget kraftige, men typisk også meget lokale byger. Derfor er det svært at forudse præcis, hvor de opstår.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Varsel om risiko for skybrud og torden, udsendt af TV 2 Vejret onsdag morgen.
Varsel om risiko for skybrud og torden, udsendt af TV 2 Vejret onsdag morgen.
Foto: TV 2 Vejret

I de markerede områder på kortet er der risiko for skybrud, men der vil ikke opstå skybrud overalt.

I viadukten ved Jægersborg Station kunne regnen ikke nå at løbe væk fra kørebanen, og de mange biler på stedet måtte igennem en enorm pyt for at komme videre.

Vandet har forsamlet sig i bunden af viadukten ved Jægersborg Station.
Vandet har forsamlet sig i bunden af viadukten ved Jægersborg Station.
Foto: Martin Harbo / TV 2
Skybrud har ramt Virum onsdag eftermiddag
Skybrud har ramt Virum onsdag eftermiddag
Foto: Local Eyes

 

Skybrud har ramt Virum onsdag eftermiddag
Skybrud har ramt Virum onsdag eftermiddag
Foto: Local Eyes