I Dragør Kommune bor Ulla Petersen, der er mor til en søn på 22 år, som lider af en dobbeltdiagnose. Han har svær angst, ADD og PTSD samt et misbrug af hash og benzodiazepiner, der i moderate mængder hjælper mod angst og søvnløshed. De sidste fire år har Ulla Petersen søgt hjælp hos Dragør Kommune til behandling til sin søn, men uden held. Over 700 sagsakter, adskillige afslag og henvisninger, hvor kun to er endt ud i behandling.

Dog har behandlingerne ikke være den rette hjælp. Det ene behandlingssted var en døgnbehandling, der fejlede, fordi stedet ikke havde ressourcer til at rumme sønnen og hans situation. Det andet behandlingstilbud har indtil videre bestået af tre psykologsamtaler, som sønnen har været glad for, men som ikke har været en tilstrækkelig hjælp mod både hans misbrug og psykiske lidelser.

Ulla Petersen og sønnen savner at blive henvist til et tilbud, der har mulighed for at favne og behandle hele diagnosen på samme tid. Håbløshed og frustration fylder Ulla Petersen, og hun er klar over, hvad den manglende hjælp i sidste ende kan betyde.

”Jeg ved godt, hvordan det ender. Det ender med, at han slår sig selv ihjel. Han sagde det så sent som i går. Det er hårdt at høre,” siger Ulla Petersen.

Ulla Petersen og sønnen er langt fra de eneste, der oplever at falde mellem to stole, når det kommer til behandling af dobbeltdiagnoser. En rapport foretaget af landsforeningen for pårørende Bedre Psykiatri i 2020 viser, at:

”Næsten halvdelen (44 pct.) af de pårørende til personer med psykisk sygdom og samtidigt misbrug har oplevet at blive afvist af psykiatrien med den begrundelse, at misbruget stod i vejen for behandlingen.”

Det sker, selvom det er imod de retningslinjer, som Social- og Sundhedsstyrelsen fremsatte i 2014, der understreger, at man uanset psykisk lidelse eller misbrug har ret til behandling.

Lang vej til hjælp

I en periode boede sønnen i Københavns Kommune, hvor han blev henvist til behandling, men da sønnen på daværende tidspunkt var hjemløs og havde større tilknytning til Dragør Kommune, ville Københavns Kommune alligevel ikke hjælpe ham.

“Vi er blevet en kastebold i systemet. Det viste sig, at når man skifter kommune, så starter man forfra,” siger Ulla Petersen.

Københavns Kommune har ikke ønsket at kommentere på kritikken, da den blev forelagt. I stedet forklarer Socialborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard, hvad den generelle løsning bør være. I en mail skriver hun:

“Det bør være et centralt element at have større fokus på borgere, der ikke diagnosticeres eller følger den psykiatriske behandling i regionalt regi. Det kan fx være hjemløse, som ofte har svært ved at følge fastlagte behandlingsforløb.”

Siden Ulla Petersens søn blev sendt tilbage til Dragør Kommune har han endnu ikke modtaget den nødvendige hjælp, og hans situation er blevet forværret.

“Han bliver ikke behandlet. Han har været lukket inde på værelser hos familien, været på gaden eller siddet i vores bil og sovet,” siger Ulla Petersen.

Ansvarsfordeling giver problemer

En af grundene til, at det er svært at etablere en tilstrækkelig behandling til mennesker med dobbeltdiagnoser, er, at ansvaret for psykiatri og misbrugsbehandling er delt mellem region og kommune. Der findes altså ikke et samlet nationalt behandlingstilbud, der favner de behov, som mennesker med psykisk sygdom og misbrug har. Det betyder for mange med en dobbeltdiagnose, at de ikke kan modtage en sammenhængende behandling.

For Ulla Petersen og sønnen har det haft stor betydning for sønnens behandling, at de er bosat i Dragør Kommune.

“Når man er meget uheldig at bo i en by som Dragør, er man i en by uden ressourcer,” siger Ulla Petersen.

Manglen på ressourcer er ikke det eneste problem, Ulla Petersen oplever. Det dårlige samarbejde mellem region og kommune er også noget, der har haft betydning for sønnens behandling.

“Han meldte sig klar til at blive indlagt på psykiatrisk afdeling i Region Hovedstaden for at få hjælp. Men det ville de ikke, og så blev han så skuffet, at han faldt tilbage. Faktisk har han det værre nu end nogensinde før,” siger Ulla Petersen.

Problemet opstår, når psykiatrien ikke vil eller kan behandle den psykiske sygdom, når patienten også har et misbrug. Det samme gælder i kommunen, der ligesom regionen ikke kan behandle misbruget, så længe borgeren har en psykisk lidelse.

Pressechef ved landsforeningen for pårørende Bedre Psykiatri, Jesper Nissen, peger på, at den usammenhængende behandling giver en oplevelse af at blive kastet frem og tilbage i systemet. Derfor mener Bedre Psykiatri, at ansvaret skal samles ét sted. Dog påpeger han også, at problemet er mere omfattende end som så, og at løsningen kræver mere end blot en ændring i ansvarsfordelingen.

”Der er ikke nogen, der påstår, at det bliver let, så snart ansvaret flyttes. Det er rigtig svært at behandle dobbeltdiagnoser, fordi symptomerne bliver sløret af misbruget og omvendt,” siger Jesper Nissen.

Manglende behandling har store konsekvenser

Det er problematisk, at der ikke er den rette behandling til mennesker med dobbeltdiagnoser, og det har alvorlige konsekvenser for den enkelte, mener Katrine Schepelern Johansen, leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser, der er en forsknings- og udviklingsafdeling i Region Hovedstadens Psykiatri.

”Vi har at gøre med mennesker, der har nogle alvorlige problemstillinger. Så det har selvfølgelig også alvorlige konsekvenser, når den behandling, de modtager, ikke er rettet mod deres problemstillinger,” siger Katrine Schepelern Johansen.

I de fire år, Ulla Petersen og sønnen har kæmpet for at få den nødvendige hjælp i henholdsvis Dragør og Københavns Kommune, er det kun gået en vej. Sønnen har trukket sig mere og mere ind i sig selv, og hans sociale færdigheder eksisterer ikke længere. Fire år er lang tid at være isoleret, og det kan have store konsekvenser.

Psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom arbejder med mennesker med dobbeltdiagnoser, og han oplever, at ensomhed er et gennemgående tema.

”Er der noget som psykisk syge lider af, så er det ensomhed. De er svært isolerede, og ensomheden er enorm destruktiv,” siger Henrik Rindom.

Ensomhed er bare én af de ting, mennesker med dobbeltdiagnoser kæmper med. De har nemlig også dårlige forudsætninger for at komme i arbejde, øget risiko for at blive hjemløse samt nedsat levealder.

Flere digitale fortællinger

11-årige Ella sad i kælderen på Den Franske Skole, da bomberne faldt over Frederiksberg

Historien om Arken

Anja blev skudt i Field’s

Vand i motoren

Sol over Lorryland, hvad skal du lave i weekenden? Find tips her!

Se skibsvrag i Lorryland

Mor til søn med dobbeltdiagnose: Vi er blevet en kastebold i systemet

13 centrale billeder - her er Frank Jensens op- og nedture

Christopher og Nanna revolutionerer landbruget sammen med 1500 andre