5. klasser rykker ind hos demente: "Det bedste jeg har oplevet i min skoletid"

I 14 dage rykkede 44 elever ind på et plejehjem fyldt med demente. Her imponerede de 11-årige de voksne.

"Guldkorn på guldkorn af små lykkelige historier".

Sådan beskriver centerleder for plejehjemmet Benediktehjemmet i Fredensborg de 14 dage, hvor 44 børn var sammen med plejehjemmets beboere.

Børnene i 11-års alderen fra Endrupskolen i Fredensborg skulle opleve en hverdag sammen med de gamle, hvor langt hovedparten af de 56 beboere er demente.

quote Det har nok været nogle af de bedste ting, jeg har oplevet i min skoletid - at være her sammen med de gamle.

Oliver Finch Møller

Det var klasselærer Kirsten Schwarz, der fik ideen til det lille eksperiment, efter hun havde set et program om et lignende forsøg med en gruppe børnehavebørn i Holstebro.

- Det, vi håber på, er, at få sider frem i børnene, som vi ikke har opdaget, eller som de ikke selv kender, og som vi ikke kender. Og udvikle dem - det er det, det hele handler om, siger hun.

To 5. klasser fra Endrupskolen i Fredensborg rykkede i to uger undervisningen til et plejehjem. For eleverne blev det en lære for livet om, hvad det vil sige at blive gammel, være dement og ikke længere være i stand til at kunne klare sig selv.

Elev var bange for døden

Men nogle af eleverne fandt udsigten til at skulle være sammen med de gamle på plejehjemmet en smule grænseoverskridende.

Ingrid Tolstrup var en af dem, fordi hun, som hun siger, altid har haft det lidt svært med døden.

- Det er det sidste sted, de er. De ender på det her plejehjem, og de dør på det her plejehjem, så jeg var meget nervøs for at komme derhen, fortæller hun.

Når børn bliver de voksne

Det, der skete, da eleverne flyttede ind på plejehjemmet, blev en overraskelse for både lærere og plejehjemspersonale.

For der var en accept fra børnenes side af, at de til tider måtte være de voksne.

Som da en eleverne, Oskar, sagde ja til gå hånd-i-hånd med en af de demente beboere, da de skulle ud at gå tur. Man kunne tænke, at børn i den alder ville finde det pinligt, men ikke Oskar:

- Nej, fordi altså vi er jo allesammen mennesker, siger han.

I et andet rørede øjeblik, hvor eleven Oliver Finch Møller sidder og taler med Jørgen, som er dement, taler Jørgen pludselig om sin mor:

- Hun kender mig ikke. 

Til det svarer Oliver:

- Jamen hun elsker dig jo, Jørgen.

- Elsker hun mig lige så meget som dig?

- Nej, jeg tror, hun elsker dig meget mere, for vi har jo kun kendt hinanden i 10 dage, svarer Oliver.

Et interview, der ikke gik efter planen

I de 14 dage eleverne var på Benediktehjemmet, lavede de alskens aktiviteter med de gamle. De gik ture, sang med dem, tegnede dem, spillede spil med dem og meget andet.

quote Det har overrasket mig allermest, at børnene er så gode til at mærke, hvad der er brug for, når de er sammen med beboerne.

Linda Berglind, gruppeleder på Benediktehjemmet,

Og hele tiden blev børnene udfordret, fordi så mange af de gamle er demente. Det oplevede tre af børnene, da de skulle interviewe Jørgen:

Havde din far et arbejde?

- Hans far?

Nej, havde din far et arbejde?

- Har min far arbejde fået arbejde?

Nej, havde din far et arbejde?

- Jeg må indrømme, at jeg spurgte ham ikke, for jeg havde så travlt med at lege med ham.

Børnene accepterede, at interviewet ikke gik helt efter planen.

Overrasket over børnenes evner 

Gruppeleder på Benediktehjemmet, Linda Berglind, var dybt imponeret over børnenes evner for at omgås de gamle:

- Det har overrasket mig allermest, at børnene er så gode til at mærke, hvad der er brug for, når de er sammen med beboerne og deres enorme respekt omkring, at de bevæger sig ind på en andens præmis. Det har de været enormt gode til. Så det har været helt vildt fedt at se, siger hun.

Oliver får på fineste vis beroliget Jørgen, der er dement, da han er bekymret for, at han har mistet sin ring.

Også centerleder Peter Schultz var glad for, at han tog imod skolens tilbud, da han gerne vil være med til at nedbryde tabuer om demens ældre og plejehjem. Men han indrømmer, at han var lidt nervøs den mandag morgen, hvor han tog imod de mange elever:

- Det kunne jo hurtigt have vist sig, at efter to dage så havde det været en katastrofe, og alle vores beboere de rendte skrigende rundt.

"De bedste ting, jeg har oplevet i min skoletid"

Ved eksperimentets slutning havde Ingrid, som havde været nervøs for opholdet på Benediktehjemmet, fået et helt nyt syn på det at være på plejehjem:

- Altså, når jeg bliver gammel, så har jeg ikke noget imod at komme på plejehjem, efter jeg har været det her. Jeg synes virkelig, det er et hyggeligt sted.

Fra en anden af eleverne, Oliver Finch Møller, lød det sådan her, da de 14 dage på Benediktehjemmet var ved at være slut:

- Det har været rigtig sjovt. Det har nok været nogle af de bedste ting, jeg har oplevet i min skoletid - at være her sammen med de gamle.

Se andet afsnit af søndagsmagasinet om 5. klasserne, der rykkede ind på et plejehjem, her.