Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Påsat brand i bedelokale i Malmø

Tirsdag morgen brød en bygning i brand i Malmø, som ifølge politiet bruges som bedelokale. Politiet i Malmø arbejder ud fra, at branden er påsat.

11. okt 2016, kl. 10:58 af · ·

Da det svenske politi og brandvæsen kom frem til et to-etagers hus i Malmø klokken 05.40 tirsdag morgen, slikkede flammerne ud af vinduerne i stuen. 

Branden fandt sted i et foreningslokale på Norra Grängesbergsgatan. 

Det fortæller Kvällposten

Bedelokale i flammer

Flere svenske medier fortæller, at foreningslokalet ifølge politiet blev brugt som muslimsk bedelokale, men Malmøs politi har endnu ikke meldt det ud officielt. 

- Det ligner en form for bedelokale, en slags moské, sagde indsatsleder hos Räddningstjänsten, Magnus Sjölin,  til P4 Malmöhus tirsdag morgen. 

Branden var påsat

Daniel Jonasson fra Malmøs Politi siger til Kvällposten, at teknikere har beslaglagt beviser fra gerningsstedet, der peger på, at branden er påsat. 

Ved syv-tiden tirsdag morgen fik brandvæsenet slukket branden. 

Heldigvis kom ingen til skade ved branden. 

Se en video fra branden her: 

 

 

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version