FCK slipper for at spille hjemmekampe uden tilskuere
De danske fodboldmestre kommer alligevel ikke til at spille to kampe for tomme tribuner efter tilskuerballade.
Fodboldens Appelinstans meddeler tirsdag, at FC København alligevel ikke skal spille to hjemmekampe uden tilskuere.
FCK blev ellers idømt straffen af Fodboldens Disciplinærinstans, efter at FCK-fans forårsagede ballade i en udekamp i Brøndby tidligere i denne sæson.
Efter tirsdagens afgørelse bliver FCK i stedet frataget retten til at være tildelt et sektioneret tilskuerafsnit til klubbens næste udekamp i Alka Superligaen samt i den førstkommende udekamp mod Brøndby i ligaen.
Fodboldens Appelinstans har desuden forhøjet bødestraffen til FCK fra 150.000 kroner til 300.000 kroner.
FCK har allerede meddelt, at klubben accepterer straffen.
Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version