Svaner flyver ind i luftledninger: Nu er der godt nyt
Onsdag døde en svane efter at have fløjet ind i luftledningerne ved Søerne. Og torsdag var den så gal igen. Men nu er der god nyt til svanerne.
Svanerne ved Søerne i København har mere end almindeligt svært ved ledningerne, der hænger i luften.
Særligt ved Dronning Louises Bro på Nørrebro er ledningerne skyld i mange svaners død.
De store dyr flyver nemlig ind i luftledningerne, og cirka hver tiende gang, det sker, dør svanerne af det.
Læs også: Luftledninger koster svaneliv
Teknik- og Miljøforvaltningen fik allerede sidste år bevilget fem millioner kroner til at afhjælpe problemet, men kablerne hænger der altså endnu.
Men nu er der godt nyt til de københavnske svaner.
- Kabelrørene er trukket på tre af de fire udvalgte steder, siger Anders Møller, der er Serviceområdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen, og fortsætter:
- Jeg vil tro, at vi inden for 8-10 uger er klar med de ting, vi skal lave.
Se nedfor, hvad der sker med svanerne, hvis de ikke dør efter deres sammenstød med luftledningerne.
Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version