Nyt kaos i omstridt hjemmepleje: Plaget af mistillid og mobning i to år
Efter påbud og store problemer i Den Sociale Hjemmepleje i København, kan TV 2 Lorry nu afsløre, at medarbejdere i samme periode har lidt under elendigt psykisk arbejdsmiljø. Kommune vil lægge sig i selen for at rette op, siger centerchef.
Sårbare københavnere med brug for hjælp i hjemmet har i en årrække modtaget pleje fra personale, der har været involveret i massive mobbeproblemer.
I mere end to år har en gruppe medarbejdere således regelmæssigt mobbet en anden gruppe af medarbejdere i Den Sociale Hjemmepleje i København. Samtidig har mistillid til ledelsen plaget arbejdspladsen.
Det fremgår af en afgørelse fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Lorry har fået aktindsigt i, og hvor flere ord er overstreget:
“Flere ansatte og ledelsen oplyser samstemmende, at 3 ansatte fra den sociale hjemmeplejes (ord overstreget, red.) der dækker lokalområdet Østerbro (ord overstreget, red.) oplever mobbehandlinger i form af regelmæssige personrettede negative handlinger og udsagn fra kollegaer. De oplyser videre, at handlinger har stået på i cirka 2 år,” står der i afgørelsen fra Arbejdstilsynet.
Der er tale om latterliggørelse, at ansatte bliver bagtalt og udsat for spydige kommentarer uden at kunne forsvare sig. Du kan læse konkrete eksempler på den grove mobning længere nede i artiklen.
Tilsynet kalder det samtidig et “alvorligt og komplekst arbejdsmiljøproblem, der er vanskeligt at løse.”
Enormt tragisk
Per Hulstrøm, der er psykolog og ekspert i mobning, betegner mobning af denne karakter som meget uheldig for arbejdsindsatsen og kommunikationen på en arbejdsplads.
- Det er enormt tragisk. Det går både ud over ansatte, borgere og pårørende, for man trækker sig i kontakten med borgeren, som man ellers burde indgå i. Man mistrives og har det dårligt, siger Per Hulstrøm til TV 2 Lorry.
Den Sociale Hjemmepleje fik påbud om at gøre noget ved problemet i marts måned og har frem til 8. oktober til at vise Arbejdstilsynet, at man har gjort det, der skal til.
Cecilie Blæsenborg Engell, der er borgercenterchef i Københavns Kommune, oplyser til TV 2 Lorry, at man arbejder intensivt på at komme mobning til livs.
Massive problemer tidligere
Den Sociale Hjemmepleje kører ud til borgere mellem 18 og 65 år, der er fysisk, psykisk eller kognitivt begrænset. Nogle har også komplekse psykiatriske udfordringer, og det er ikke første gang, at kvaliteten af deres daglige pleje har været i søgelyset.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen...
En omorganisering af Den Sociale Hjemmepleje i april 2018 fik med kommunens egne ord “hele organisationen til at vakle.”
Det kunne TV 2 Lorry fortælle sidste sommer.
I sommeren 2019 fik Den Sociale Hjemmepleje således påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed på grund af mangelfuld journalføring og medicinhåndtering.
I august sidste år viste en intern redegørelse, at omorganiseringen havde ført til mangelfuld og kritisabel behandling af kommunens syge borgere og havde påvirket patientsikkerheden.
Samtidig havde kommunens egne medarbejdere også oplevet forværrede forhold.
Dertil viser den nye aktindsigt fra Arbejdstilsynet, at mobbeproblemer havde stået på siden begyndelsen af 2017 - men de kom først til ledelsens kendskab i efteråret 2019.
Den voldsomme omorganisering, der blandt førte til massiv udskiftning i ledelsen, skete altså samtidig med, at mobning havde forpestet den daglige gang i Den Sociale Hjemmepleje.
Grov mobning
Arbejdstilsynet beskriver i sin afgørelse, at mobbeproblemet huserer blandt aftenvagterne i Den Sociale Hjemmeplejes Center Nord. Tre til fire ansatte udpeges som mobberne, og primært tre ansatte, der arbejder med borgere på Østerbro, udpeges som ofrene.
De bliver latterliggjort, bagtalt og udsat for spydige kommentarer, står der i afgørelsen.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen...
Konsekvenser af de grove mobbehandlinger er mangeartede. Nogle magter ikke at komme på arbejde, og nogle oplever depressive symptomer, som følge af mobningen.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen...
Alle bliver ramt
Mobbeekspert Per Hulstrøm genkender billedet af ofre, der har levet med mobning i længere tid, uden der er sket noget.
- Typisk er mobning noget underspillet noget, der gør, at dem, der bliver mobbet, føler sig forkerte. Der kan skabes en skamfuldhed omkring det, og man holder det oftest for sig selv. Man tænker, om man selv har en andel i det, siger Per Hulstrøm.
Samtidig fastslog en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Københavns Universitet i maj sidste år, at mobning rammer mange flere end bare selve offeret.
Hele arbejdspladsen har således omkring 20 procents øget risiko for langtidssygefravær, hvis der foregår mobning, skrev Magisterbladet.
Men hvordan mobning påvirker medarbejderne i Den Sociale Hjemmepleje lige nu, har været svært at få de ansattes syn på.
Mette Meiner Jensen, der er tillidsmand for aftenvagterne i Den Sociale Hjemmepleje Center Nord, oplyser således kortfattet til TV 2 Lorry.
- Vi arbejder med det (mobning, red.) på den måde, vi skal arbejde med det på. Medarbejdere er involveret i det, og der kører nogle forløb og andet. Det går godt, og det har medarbejderne glæde af, siger Mette Meiner Jensen til TV 2 Lorry.
Misstilid til ledelsen spøger
I Arbejdstilsynets afgørelse fremgår det, at der i forvejen er problemer med mistillid til ledelsen i Den Sociale Hjemmepleje, der de seneste år har undergået flere udskiftninger.
Ledelsen oplyser i afgørelsen, at man bekræfter forekomster af mobbehandlinger.
“Ledelsen oplyser dog, at de ikke var bekendt med, at omfanget fortsat omhandler bagtalelse på daglig basis, men at de tager det til efterretning.”
Mobbeekspert Per Hulstrøm er også er administrerende direktør i Psykologkonsult, der har mange års erfaring med organisations- og ledelsesudvikling.
Han undrer sig generelt over ledelsens rolle i mobbesager.
- Jeg kommer til at tænke på: 'Hvor er ledelsen'? Hvordan er kommunikation mellem leder og medarbejder? Der kan være en fjern leder, der ikke ser det, eller en leder, der er part eller lader stå til, siger Per Hulstrøm.
Han mener, at der skal ske en markant kulturændring for at komme mobbeproblemer til livs.
- Det gælder om at få lavet et godt samarbejde og komme i gang med en genstart. Ofte må man også udskifte ledere og medarbejdere, fordi der er konstellationer, der ikke fungerer, siger Per Hulstrøm.
De ansatte, der mobber, er ifølge TV 2 Lorrys oplysninger fortsat ansat i deres stillinger.
Samtaler gjorde det værre
I Arbejdstilsynets afgørelse fremgår det, at ledelsen i Den Sociale Hjemmepleje blev opmærksom på mobbeproblemerne i efteråret 2019 i forbindelse med, at de søgte hjælp hos Arbejdsmiljø København til at løse et helt andet problem - nemlig mistillid til ledelsen.
Efterfølgende har man haft tjenstlige samtaler med ansatte, men ledelsen oplyser i afgørelsen, at “dette ikke virker til at have haft den ønskede effekt.”
“Ansatte oplyser hertil, at ledelsens samtaler med nogle af de ansatte, som primært inititerer mobbehandlingerne, bare har eskaleret handlingerne, og at det er blevet signifikant værre.”
Ledelsen oplyser også, at man på ny har henvendt sig til Arbejdsmiljø København “med fokus på kultur og manglende tillid til ledelsen, og at man har valgt at fortsætte dette samarbejde frem til juni 2020.”
Arbejdstilsyner anfører også, at der er en skriftlig mobbepolitik og samtaler med ansatte for at modvirke mobning, men:
"Da handlingerne stadig foregår, vurderer Arbejdstilsynet, at denne forebyggelse ikke er tilstrækkelig," skrev Arbejdstilsynet altså i afgørelsen fra marts.
Artiklen fortsætter efter videoen...
Kommune: Vi tager det alvorligt
Cecilie Blæsenborg Engell, der er borgercenterchef i Københavns Kommune, understreger, at medarbejdere ikke skal blive syge af at gå på arbejde.
- Vi har retningslinjer og klare politikker for mobning i Københavns Kommune. Når vi får sådan en afgørelse, så lægger vi os i selen for at samarbejde med Arbejdstilsynet for at rette op, siger hun til TV 2 Lorry.
Hun oplyser, at arbejdsmiljørådgivere nu skal granske sagen og finde ud, hvordan mobbeproblemet er opstået, og hvad der kan gøres.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Hvordan kan det være, at det har stået på i to år på daglig basis uden, at ledelsen har haft kendskab til det?
- Der er to forpligtelser i det her: Der skal være en opmærksom ledelse og medarbejdere, der råber op, hvis de kommer i situationer, som tenderer det her, som er beskrevet.
Så medarbejderne bærer også skylden?
- Det er godt at hejse flaget, hvis man føler, man står med problemstillingen. Men nej, det er ikke medarbejderens skyld, hvis ikke det bliver opdaget. Vi kommer langt med et fælles arbejde. Og hvis ikke ledelsen opdager det, så er det vigtigt, at medarbejderne siger noget.
Der står i afgørelsen, at ledelsens samtaler med de ansatte har eskaleret problemet. Har ledelsens håndtering af det her været optimal?
- Det er i hvert fald meget uheldigt, hvis man oplever, at det eskalerer, når man går i dialog. Det er generelt helt uacceptabelt.
Der står beskrevet i afgørelsen, at I også har været gennem et forløb med Arbejdsmiljø København om et problem om mistillid til ledelsen. Hvad er der galt her?
- Man kan sige, at der har været problemstillinger, som man med fordel kunne drøfte og tale om. Det har været hensigtsmæssigt at få tredjepart ind og facilitere den dialog.
Man kan få det indtryk, at der er et generelt ledelsesproblem?
- Det kan jeg ikke gå ind, for det handler meget om den konkrete sag. Men vi tager det her meget alvorligt.
Mulighed for forstyrrelser
Vi har tidligere beskrevet, at der har været store problemer med Den Sociale Hjemmepleje, der blandt andet har fået påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed og har haft problemer efter en omorganisering. Er der nogen sammenhæng mellem de sager og den aktuelle?
- Jeg kan ikke afvise det, men jeg kan heller ikke sige, at det er resultatet af det.
Har omstruktureringer og skiftende ledelser noget med det her at gøre?
- Udskiftning at ledelser og centrale medarbejdere kan give mulighed for forstyrrelser.
Har I fundet anledning til, at bestemte medarbejdere skal sanktioneres?
- Det kan jeg ikke kommentere, da det bliver for konkret og personhenførbart.
Senest 1. oktober skal Den Sociale Hjemmepleje oplyse til Arbejdstilsynet, om man har efterkommet påbuddet.
Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version