Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Barn smittet med mæslinger i københavnsområdet

Et 4-årigt barn er blevet smittet med mæslinger. Barnet har opholdt sig i en dagsinstitution og på akutmodtagelsen.

15. mar 2019, kl. 14:17 af · ·

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser i en pressemeddelelse, at et kun 4-årigt barn er blevet smittet med den frygtede virus mæslinger.

Barnet har opholdt sig både i dagsinstitution og på akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital den 9. marts.

- Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget smitteopsporing og er i tæt kontakt med Hvidovre Hospital, og hospitalet har allerede sørget for, at personer, der har opholdt sig i Akutmodtagelsen lørdag den 9. marts i tidsrummet 11.15-16.15, har modtaget information fra styrelsen om smitterisiko og muligheder for behandling, siger Jeppe Nørgaard Rasmussen, der er overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Forældrene i dagsinstitutionen er ligeledes informeret og er blevet instrueret i, hvordan de skal forholde sig.

Et udbrud i gang

I februar måned kom vi over fem tilfælde af mæslinger i Danmark, og Statens Serum Institut ændrede dengang klassificeringen af sygdommen til, at der er tale om et reelt udbrud.

Den alvorlige sygdom, der kan forsage infektioner som mellemørebetændelse, lungebetændelse og hjernebetændelse, var efter mange års effektive vaccinationer ellers fuldstændigt forsvundet i Danmark, men nu er den altså tilbage igen.

I forbindelse med opkvalificering lød det fra Statens Serum Institut, at de håbede, at udbruddet ikke ville vokse sig større, men at de forventede flere tilfælde.

- Vi håber da, at den generelle immunitet i Danmark er så god, at vi undgår et stort udbrud, og det er klart vores erfaring, at vi har haft få tilfælde i Danmark. Det vurderes, at der nu cirkulerer mæslingevirus i Danmark, og vi kan forvente flere tilfælde i de kommende uger. Derfor vil vi ikke længere omtale enkelte nye tilfælde i dette udbrud, men henviser i stedet til vores hjemmeside, siger Peter Henrik Andersen, der er afdelingslæge hos Statens Serum Institut.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version