Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Ejerskifteforsikringer: Disse forsikringsselskaber er værst

Der er stor forskel på, hvor tit klagerne får medhold i Ankenævnet for Forsikring, når de klager over deres ejerskifteforsikring. Få et overblik her.

01. feb 2018, kl. 19:18 af · ·

I 2016 valgte 210 husejere at klage til Ankenævnet for Forsikring over deres ejerskifteforsikring. I 32 procent af tilfældene fik klageren medhold.

Det forsikringsselskab, der har flest sager, hvor ankenævnet giver forbrugerne enten helt eller delvist medhold i deres klager, er Frida Forsikring. Her får kunderne medhold i mere end halvdelen af sagerne.

Førstepladsen overrasker ikke Forbrugerrådet Tænk.

Frida er den slemme pige i klassen

- Frida Forsikring har en kedelig statistik, må vi sige. De tegner sig for en ret stor andel af klager, og de er suverænt det selskab, hvor der er klager, som fører til at forbrugerne får medhold. Så dér skal man tænke sig en ekstra gang om, inden man vælger at placere sine penge i det selskab, siger Vagn Jelsøe,  som er vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk til TV 2 Lorry.

Vi har bedt Frida Forsikring om en kommentar på kritikken fra Tænk, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Nummer to på listen er, måske ikke helt så overraskende, Husejernes Forsikring, som i 2016 gik konkurs efter hård kritik om, at de snød kunderne med blandt andet bevidst vildledning og falsk markedsføring.

I 2016 fik mere end 45 procent medhold i deres klager.

I den gode ende af listen ligger Topdanmark. I deres i alt 14 klagesager fik klageren kun medhold i 7,1 procent af sagerne.

Gå selv på opdagelse i Ankenævnet for Forsikrings statistikker her

Hvad dækker ejerskifteforsikringen?

En ejerskifteforsikring er en forsikring, der sikrer, at både køber og sælger er dækkede ind, hvis køber opdager skader i boligen, der er opstået inden overtagelsestidspunktet.

Troels og Sofie kæmper håbløs kamp

TV 2 Lorry har netop bragt historien om Troels Andersen og Sofie Pedersen, der købte et hus for et år siden - men som endnu ikke har sovet hjemme.

De er endt i et sandt boligmareridt, hvor de må se måbende til, mens forsikringsselskaberne forsøger at fralægge sig deres ansvar. 

Se familiens historie her:

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version