Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Brandfarlige Prøvestenen: Det københavnske olielager

Lørdag morgen opstod en brand i et ekstremt brandfarligt område af hovedstaden.

16. jun 2018, kl. 09:38 af · ·

Lørdag morgen ses en røgsøjle stige over Prøvestenen, hvor en omfattende brand havde fat.

Tidligt på morgenen lød det, at der var fare for, at ilden spredte sig.

Og der bliver ikke taget chancer, når Hovedstadens Beredskab modtager melding om brand i det område af København, der kaldes Prøvestenen - eller måske mere rammende - "Benzinøen".

For Prøvestenen rummer enorme lagre af olie, benzin, flybrændstof og kemikalier, og mængderne er så store, at der foreligger særlige beredskabsplaner for netop det område.

Prøvestenen er en stor, kunstig ø lige ud for Amager, og den blev etableret helt tilbage i 1713 med det formål, at den skulle være et forsvarsanlæg, hvorfra man kunne beskytte indsejlingen til Københavns Havn.

Øen opstod ved, at man sænkede en flydedok, der havde navnet Prøvestenen. Men herefter kom man ikke meget længere, og anlægget gik i forfald.

I anden halvel af 1800-tallet blev den egentlige ø etableret - og her startede man med at sætte et par store skibe på grund, og derfra kunne man tilføre yderligere materiale. Der blev bygget et fort på den nye ø - Prøvestensfortet.

Men områdets funktions som forsvarsværk holdt ikke længe - den ophørte i 1922, da Søværnet opkøbte området for at bruge det til opbevaring af olie og benzin.

I 1933 overtog Københavns Kommune det nedlagte fort på øen, og i dag rummer den Københavns oliehavn. Lagrene nu om dage er dog mindre end før oliekrisen i starten af 1970´erne.

Prøvestenen har før været ramt af brand - den seneste fandt sted så sent som i marts i år, da der udbrød brand i et telt med kemikalier. 

Sådan så det ud lørdag morgen, da der var brand på Prøvestenen:

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version