Derfor er vandet i Københavns Havn så rent
Sommeren er skudt igang med høj sol og den officielle åbning af havnebadene i København. Læs her, hvorfor vandet er så rent, at du kan bade i det.
Det burde slet ikke være muligt at bade i havnen i en så stor by som København, uden at man bliver syg af det.
Men det er det alligevel.
Faktisk er København for nyligt blevet kåret til en af verdens bedste storbyer at bade i af CNN.
Årsagen til, at vandet i Københavns Havn er så rent, som det er, skal bl.a. findes under caféerne på Kvæsthusbroen, ved Skuespilhuset, for enden af Dampfærgevej på Østerbro, ved Amager Strandpark og sågar under Højbro Plads.
Her har Hovedstadsområdets Forsyningsselskab i samarbejde med Københavns Kommune placeret en række store underjordiske bassiner, hvor regn- og kloakvand ledes hen, når kloakkerne er ved at være fyldt op.
På den måde ligger det beskidte vand og venter på, at der bliver plads i kloakkerne inden det ryger videre til rensningsanlæggene.
Før i tiden, inden de store bassiner blev opført under København, var der store problemer med, at kloak- og regnvandet løb lige ud i havnen, hver gang det regnede kraftigt - og det rene havnevand, vi har i dag, var dengang sundhedsfarligt at bade i.
Frem til midten af 90'erne var vandet så beskidt, at det var forbudt at bade og fiske i det. Knap 100 kloakudløb, oliespild og indistriaffald var hovedårsagerne til, at vandet I Københavns Havn var sundhedsfarligt.
HOFOR, der har ansvaret for byens kloaksystem, har bygget i alt 13 bassiner, der holder havnen ren. Det største bassin kaldes Colosseum og har en volumen på 30.000 m3 - det svarer til 12 olympiske badebassiner.
Så herfra skal der lyde et stort tak til Colosseum og de andre bassiner, der sørger for, at vandet i Københavs Havn er så rent, som tilfældet er.
Skulle det dog ske, at basssinerne bliver fyldte og der kommer uønskede bakterier i badevandet, vil der blive flaget med rødt flag ved havnebadene - men indtil da er det bare om at nyde det gode vejr og det rene badevand!
God fornøjelse.
Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version