Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Tom fangede vinderfisk: 90 cm, stor, tyk og lækker basse

50 deltagere dystede søndag om at få krogen i den største fisk i Skt. Jørgens Sø i København. Tom Ahlqvist fangede vinderfisken.

25. mar 2018, kl. 17:24 af · ·

Det er sjældent, man har chancen for at fiske i de københavnske søer, men søndag afholdt Fiskeringen konkurrence i streetfishing - Copenhagen Streetfishing Cup. 

Deltagerne skulle møde op klokken 10.00 og havde fire timer til at fiske, hvorefter vinderen blev kåret. 

Omkring 50 deltagere var mødt op.

-  Normalt ville vi have forventet væsentlig flere, men vejret og kulden holder folk væk, fortæller Kris Jeppesen, bestyrelsesmedlem, Fiskeringen, der er en sammenslutning af københavnske og nordsjællandske lystfiskerklubber.

Kun gedder bed på 

Der blev fisket efter gedder og aborrer, men det var kun gedder, det lykkedes at fange, og ikke nær så mange, som det før er set, når Fiskeringen har afholdt konkurrencen. 

Syv gedder i alt blev det til.

- Fiskeriet var sværere, end vi havde forventet, vi havde regnet med flere og større fisk – når det er så koldt, er de ikke meget for at bruge energi, siger Kris Jeppesen.

Den største blev fanget af Tom Ahlqvist. 

- 90 centimeter, stor, tyk og lækker basse, så det var bare fedt, sagde han efter konkurrencen. 

Fiskene blev kun målt og ikke vejet, for de skulle hurtigst muligt sættes ud igen, så de kan fortsætte livet under overfladen i København. 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version