Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Sjælland bliver en michelin-stjerne fattigere

Efter otte år lukker Den Røde Cottage i Nordsjælland.

08. nov 2017, kl. 06:43 af · ·

Den sidste dag bliver den 20. december.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Anita Klemensen og Allan K. Pedersen, der står bag restauranterne 'Den Røde Cottage' og 'Den Gule Cottage', der ligger i Klampenborg.

Den Røde Cottage har i de seneste seks år haft en michelinstjerne, men nu er det tid til at prøve noget nyt for holdet bag.

"Tiden er kommet, hvor vi har lyst til at prøve noget nyt og søge nye udfordringer. Lidt skørt vil nogen måske sige, ikke mindst da vi har drevet en meget sund forretning gennem alle årene. Ikke desto mindre er det det, vi er kommet frem til efter lang tids overvejelser," står der i pressemeddelelsen. 

Ifølge Berlingske kom michelinstjernen i sin tid meget bag på køkkenchef Anita Klemmesen. Hun troede faktisk kollegaerne lavede sjov, da de ringede for at lykkeønkse hende. 

- Vi har fået stjernen for det, vi gør. At få en michelinstjerne har aldrig været et mål for os, og derfor er det ekstra dejligt, at vi har fået den, for det vi er, og det vi gerne vil blive ved med at være, sagde hun dengang til AOK.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version