Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Kommune øremærker millioner til offentlig kunst

Der skal være mere kunst i det offentlige rum i Rødovre, mener kommunen, der har nedsat et nyt kunstråd.

27. apr 2016, kl. 08:42 af · ·

I Rødovre vil man fremover øremærke to procent af de kommunale investeringer i nybyggeri til indkøb af offentlig kunst.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.  

Alene i 2016 er der afsat halvanden million til kunst og generel forskønnelse af byrummet. 

- Kunst giver ekstra værdi til et lokalsamfund, og alle kan få glæde af det i det offentlige rum. Vi har en hel del kunst allerede, og det sætter vi stor pris på. Nu tager vi skridtet videre, så vi kan få løftet den visuelle kvalitet af vores by, siger Rødovres socialdemokratiske borgmester Erik Nielsen.

Kommunen har netop nedsat et nyt kunstråd, som skal rådgive om indkøb og kunst i det offentlige rum.

- Jeg glæder mig utroligt meget til at se forslagene fra det nye kunstråd. Kunst forskønner, men det kan jo også være lidt kontroversielt og dele vandene. Derfor synes jeg også, det er flot, at det er en samlet kommunalbestyrelse, der står bag aftalen, og at man er klar til at gå nye veje og afsætte de nødvendige ressourcer, siger borgmester Erik Nielsen.

Det første initiativ fra kunstrådet side bliver afsløret i juni måned. Her vil der fem steder i Rødovre blive opsat malerier af en street art-kunstner ved navn Tasso.

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version