Kommune og organisation vil oprette demensgruppe for unge pårørende
Hillerød Kommune og Demensvenligt Nordsjælland vil starte en ungegruppe for dem, som har demens helt tæt på livet.
Håber og målet er, at der kommer en demensgruppe for unge.
Sådan kan overskriften lyde for det samarbejde Hillerød Kommune og Demensvenligt Nordsjælland har sat i gang.
Tilbuddet er nemlig særligt målrettet de unge, som har en forælder, der er ramt af demens.
Én af dem er 21-årige Thea Bruun Jensen, som mandag aften skal fortælle om fordelene ved at være med i en ungegruppe, som fællesskabet kaldes.
- Jeg har en far, som har demens, og det har han haft i omkring 10 år, fortæller Thea Bruun Jensen til TV 2 Lorry.
- Det er to år siden, han kom på plejehjem, men før det boede han hjemme, tilføjer hun.
Alt for få ungegrupper
Thea Bruun Jensen har mandag taget turen fra Give i Midtjylland til Hillerød i Nordsjælland for at fortælle om, hvad det betyder at have en demensramt forælder som ung.
Hun er medlem af en af de få ungegrupper, som Alzheimersforeningen står bag – men dem bør der være mange flere af, mener hun og nu også samarbejdet i Nordsjælland.
- Det skal være en gruppe, som er for unge – uden forældre. Det kan bidrage til rigtig meget. Det er lidt ligesom med en sorggruppe for unge – men der er bare ikke så mange af de tilbud til unge, som har en forælder, der har demens, siger Thea Bruun Jensen og tilføjer:
- Der skal sættes noget mere fokus på denne her slags ungegrupper, for det er så vigtigt at have nogen, som står i samme situation, at spejle sig i eller få gode råd fra.
Demens forstås som en sygdomstilstand i hjernen, som svækker de mentale færdigheder.
Den mest almindelige type demens er Alzheimers demens, som udgør mindst halvdelen af alle demenstilfælde.
Theas far har demens: ”Man er i konstant sorg”
Alle typer af demens har desuden en dødelig udgang. Og netop derfor kan livet med demens tæt på livet være hårdt i mange år.
- Det, der er med unge pårørende, er, at man er i konstant sorg. Man er i en sorgperiode som er på 10-20 år, før ens mor eller far til sidst dør. Og det er meget tyngende.
- Når man begynder at komme ovenpå igen, så sker der et skred i sygdommen, og så ryger man tilbage til nul igen. Det er en sygdom, hvor man hele tiden skal tage stilling til noget nyt hver dag, fortæller Thea Bruun Jensen.
Hendes egen far blev ramt af demens, da han var 50 år, og nu er han i det sidste stadie af sin Alzheimerssygdom.
Det betyder, at han ikke længere kan hverken gå, spise, drikke eller tale længere.
Og så kan han heller ikke genkende hverken sin datter Thea eller nogen andre.
- Det er svært at have et forhold til min far nu. Det er blevet rigtig svært efter han fik svært ved at genkende, hvem jeg var, fortæller hun og tilføjer:
- Den dag, han ikke længere genkendte mig, blev det også svært at have det der unikke far-datter-forhold.
Men også der kan ungegruppen hjælpe. Der lærer man at tackle den sorg, man er i hele tiden som pårørende til en demensramt.
- Det er en sygdom, der er noget for sig selv. I sådan en gruppe lærer man at forberede sig på, hvad der skal ske, og man lærer, hvordan man lærer at leve med sygdommen så tæt på.
Samtidig mener hun, at det er alt for tabubelagt at tale om demens – særligt mens man er ung.
- Jeg synes også, det er en forfærdelig sygdom, men vi skal have snakket mere om det.
- Det skal ikke være pinligt eller noget, man skammer sig over. Det er en sygdom som alle andre – så det er også sådan, man skal have det med den, siger Thea Bruun Jensen.
Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version