Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Dronningen fik særlig varm velkomst: Jeg vil aldrig glemme jer

Det er første gang, Dronningen vender tilbage til sit sommerresidens uden prins Henrik.

05. apr 2018, kl. 08:34 af · ·

Traditionen tro flytter Dronningen ind på Fredensborg Slot i foråret.

Men i år var alting ikke helt, som det plejer at være. 

Det er første gang, at Dronningen flytter ind i sommerresidensen uden prins Henrik, som afgik ved døden på slottet den 13. februar.

Og hundredvis af mennesker var da også mødt op for at tage godt imod hende.

Dronningen: Jeg vil aldrig glemme jer

Borgmester Thomas Lykke Pedersen italesatte 'elefanten i rummet' og meddelte, at Hans Kongelige Højhed Prins Henriks død blev modtaget med særlig stor sorg i byen.

Og dronning Magrethe takkede nordsjællænderne for omsorgen:

- Det var særligt at være her på det tidspunkt. Jeg vil aldrig glemme, hvordan Fredensborg lagde blomster. Det var en stor støtte og glæde, sagde Dronningen til den store forsamling, skriver Frederiksborg Amts Avis. 

Fællessang og musik

De mange fremmødte gik traditionen tro med fakler i samlet flok mod slottet. 

Undervejs spillede Hjemmeværnets Tambourkorps, og aftenen sluttede med fælles nationalsang.

 

 

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version