Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

514 smittet med coronavirus i Danmark - to i kritisk tilstand

To er indlagt på intensivafdeling med coronavirus, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

11. mar 2020, kl. 21:07 af · ·

To personer i Danmark, der er smittet med coronavirus, er indlagt i kritisk tilstand.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S( på et pressemøde onsdag aften.

- Vi har ti, der i øjeblikket er indlagt. To af dem er indlagt i kritisk tilstand på intensivafdelinger. Tallet er steget på en måde de seneste dage, hvor vi ser den mest dramatiske stigning i antallet af smittede i Europa.

- Vi er ved foden af epidemien, coronavirus er sået i vores samfund. Det, vi gør nu, er afgørende for de kommende uger og måneder, siger Magnus Heunicke.

Forinden på pressemødet oplyste statsmininister Mette Frederiksen, at 514 personer er smittet med coronavirus i Danmark.

- Vi har bevæget os videre til næste fase af, hvor smittede herhjemme også begynder at smitte hinanden, siger hun.

Alles adfærd bliver helt afgørende for, at spredningen ikke bliver værre, siger statsministeren.

- Vi skal hellere handle i dag end i morgen, siger Mette Frederiksen.

Det offentlige Danmark lukker ned

På pressemødet præsenterede statsministeren en række nye tiltag for at mindske spredningen af coronavirus.

Hun siger, at håber på opbakning fra danskerne til tiltagene, der tæller følgende:

Alle offentlige uddannelsesinstitutioner og daginstitutioner lukker for at mindske spredning af coronavirus.

Dette indebærer, at elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner sendes hjem nu og foreløbig to uger fra fredag. Offentlige folkeskoler og daginstitutioner lukker mandag.

Yderligere tiltag går på, at alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker, fritidstilbud med videre lukker nu. Det gælder foreløbig også to uger fra fredag.

Desuden arbejdes der på at udstede et forbud mod, at arrangører, forlystelser og restaurationsvirksomheder med videre samler flere end 100 personer indendørs.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version