Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Nordsjællands Politi hædrer helte med dusør

Igen i år deler Nordsjællands Politi dusører ud til de borgere, der har gjort en særlig indsats for deres medborgere.

20. apr 2018, kl. 17:08 af · ·

En flyttemand reddede en kvinde fra et drabsforsøg under en fogedopgave, og en traktorfører viste resolut handlekraft, da han slukkede en brand. I alt er ni helte i dag blevet hædret af Nordsjællands Politi med en dusør for deres uselviske indgriben.  

Hvert år takker Nordsjællands Politi en række borgere, og igen i år deler de dusører ud til heltene. Dusørmodtagernes historierne er forskellige, men de har alle det tilfælles, at de hver især har gjort en ekstraordinær indsats i alvorlige situationer.

Ved flere af historierne har dusørmodtagernes indgriben haft afgørende betydning for de implicerede. Bland andet i en sag, hvor en flyttemand hører skrig fra en anden lejlighed.

Flyttemand forhindrede drab

Flyttemanden var sidste sommer på opgave i en lejlighed i Helsingør i forbindelse med en fogedsag. Men da han gik ned i kælderen, hørte han skrig fra opgangen. Manden løb op i lejligheden, hvor han så en kvinde med blod i hovedet løbe ud fra køkkenet.

Kvinden var blevet slået i hovedet af en sin mand, der stadig befandt sig i lejligheden. Flyttemanden fik kvinden væk fra gerningsmanden indtil politi og ambulance ankom. Ifølge en udtalelse fra Rigshospitalet var kvindens liv formentlig ikke reddet uden den hurtige indgriben fra flyttemanden.

Gerningsmanden i den sag blev straffet med fængsel i fem år samt dømt til at betale ofret en erstatning på 30.535 kroner.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version