Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

New York Times hylder København: Disse hoteller er en rejse værd

Københavnske hoteller får en fornem anbefaling. Det kan danske designere tage æren for.

07. feb 2018, kl. 05:30 af · ·

Den verdensberømte amerikanske avis 'The New York Times' har rettet blikket over Atlanten mod København. 

Selvom avisen har hovedsæde midt i et overvældende udbud af hoteller, så har de amerikanske journalister fået øjnene op for netop de københavnske værelser. 

Det skyldes hverken bløde senge, god mad eller smilende service - men derimod de store designkanoner, som har sat deres præg på mange af hotellerne i hovedstaden. 

- Danske designere er kendt for at skabe nogle af de mest ikoniske møbler under den modernistiske æra, skriver avisen og nævner blandt andet PH-lampen, Arne Jacobsens ’Ægget’ og ’Svanen’ og Hans Wegners ’Bamsestol’

- Deres arv af rene linjer og minimalisme lever i bedste velgående i dag i København, lyder det i artiklen. 

Sammen med hotel-klassikere som Radisson Blu Royal Hotel sætter avisen også spot på nogle af de nyere hoteller med anderledes designidéer - for eksempel en omdannet kran i Nordhavn.

Under overskriften "In Copenhagen, Hotel Rooms Worth Travelling For" (på dansk: I København, hotelværelser værd at rejse efter) har 'The New York Times Style Magazine' lavet en lang guide til københavnske hoteller, samt de mest anbefalelsesværdige værelser. 

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version