Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Malmøs bandeopgør kan flytte til København

Det seneste års eskalererende bandeopgør i Malmøs kan meget vel flytte sig til København. Det vurdere Rigspolitiet, som holder skarp øje med udviklingen.

11. mar 2017, kl. 18:37 af · ·

For præcis en uge siden blev to personer skudt i Malmø i den seneste af en lang række skyderier. Den ene person mistede livet, mens den anden overlevede trods den voldsomme episode.

Både danske og svenske borgere i Malmø har til TV 2 Lorry fortalt om deres bekymringer for det stigende antal skudepisoder. På bare lidt over et år er 15 personer blevet dræbt, og det har skabt utryghed på begge sider af Øresund. 

Til dr.dk siger Michael Kjeldgaard, politiinspektør ved Nationalt Efterforskningscenter ved Rigspolitiet, at man holder nøje øje med det brutale bandeopgør på den anden side af broen. 

København kan nemlig meget vel blive en scene for et opgør i Malmøs underverden lyder det fra politiinspektøren.

- Vi er særdeles interesseret i, hvad der foregår i Øresundsregionen. De her ting kan sprede sig ved tilfældigheder, men også bevidst flytte sig til andre steder i Øresundsregionen, og dermed kan København potentielt blive scene for et opgør i Malmøs underverden.

Bare siden januar er mindst fem persner blevet dræbt i Malmø, som angiveligt har tråde til bandemiljøet, og med en afstand på bare 30 kilometer fra København er der god grund til at følge den voldsomme udvikling tæt.

- Vi står til rådighed for vores kolleger i Sverige, hvis der er nogle tråde til Danmark i forhold til efterretningsarbejde, men vi hjælper ikke til med efterforskningen. Det er et svensk anliggende, siger Michael Kjeldgaard.

I Danmark har der også været en stigning i banderelaterede konflikter på det seneste - særligt i efteråret var der en lang række skudepisoder, hvor blandt andet fire personer blev ramt af skud fra en bil på Østerbro i København, hvor en 30-årig døde af sine kvæstelser.

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version