Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Rekordår: Klumpfiskene får egen hotline

2014 og 2015 har været fantastiske gode år for klumpfisk i danske farvande. Faktisk har det slået alle rekorder. Det er vigtig viden for havbiologer og derfor har de oprettet en hotline til klumpfiske-spottere.

29. okt 2015, kl. 14:20 af · ·

Alene i 2014 blev 80 klumpfisk registreret i danske farvande. Især i Øresund var tallene høje.

På Øresundsakvariet har biologerne haft svært ved at få armene ned af ren begejstring, også på Den Blå Planet er smilene brede.

Ifølge WWF Verdensnaturfonden og Den Blå Planet skyldes udviklingen klimaforandringer, det skriver sn.dk.

De to organisationer opfordrer alle der spotter en klumpfisk, til at indrapportere det.

Og det uanset, om man ser en levende klumpfisk i vandet eller finder en død en på stranden.

- Klumpfisken er en spektakulær kæmpefisk. Så selv om den dukker op hos os på en trist baggrund, så er det en rigtig god og vigtig anledning til at registrere dine klumpfiske-fund, siger WWF Verdensnaturfondens havformidler Peter Skødt Knudsen til sn.dk.

Har du set en klumpfisk, levende som død, skal man kontakte den nye klumpfiske-hotline på tlf: 26839007 eller via appen "opdag havet".

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version