Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Talsmand for bande risikerer udvisning

Både Loyal to Familia og Brothas, der har bekriget hinanden denne sommer, risikerer nu at få højtstående medlemmer udvist af Danmark.

31. aug 2017, kl. 20:57 af · ·

Bandekrigen har været voldsom flere steder i København denne sommer. 

Det er hovedsageligt banden Loyal to Familia, der holder til omkring Blågårds Plads på Nørrebro og i Tingbjerg, og så banden Brothas fra Mjølnerparken, der har været i væbnet konflikt. 

Men begge grupperinger kan inden længe være svækket. 

I hvert fald risikerer den 32-årige talsmand for gadebanden Brothas nu både at komme i fængsel og blive udvist af landet. 

Det skriver Berlingske. 

Talsmanden, der går under navnene »Plomo« eller »Mo«, er blevet tiltalt for våbenbesiddelse i en sag ved Retten i Lyngby.

Sagens hovedanklage er egentlig rettet mod tre andre mænd i alderen 18 år til 23 år, der er tiltalt for drabsforsøg med en pistol, som »Plomo« ifølge anklageren kan sættes i forbindelse med. 

LTF-leder risikerer også udvisning

Også den formoede leder af Loyal to Familia er anholdt og kan risikere udvisning.

Han har kun været fri siden marts måned.

Da han blev løsladt, begyndte grupperingen af udvide både i København, Nordsjælland og Aarhus.  

LTF-lederen blev anholdt tidligere i august og er sigtet for trusler mod en tjenestemand. Han nægter sig skyldig.

Bandelederen har tilbragt en stor del af sit voksenliv bag tremmer. Under retsmødet den 12. august fortalte hans advokat, Michael Juul Eriksen, at han har siddet inde i ni ud af de seneste ti år.

Som 21-årig blev den i dag 30-årige leder dømt for at have deltaget i et voldsomt overfald på William Lennon Davis i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Davis blev stukket med kniv 14 gange.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version