Arkæologer holder vejret, når spildevandsselskab graver i havbunden
Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde kigger med, når der om kort tid skal anlægges en ny spildevandsledning ud for Gillelejes kyst.
Når der om kort tid bliver anlagt en ny spildevandsledning på havbunden ud for Sjællands nordkyst, følger arkæologerne spændte med på sidelinjen.
Det står klart, efter Gribvand Spildevand, der håndterer spildevandet i Gribskov Kommune, nu begynder den sidste fase af anlægsarbejdet med at nedgrave et nyt rør fra Gilleleje rensningsanlæg og 415 meter ud i havet.
- Vi kommer til at overvåge anlægsarbejdet, for selvom der ikke er nogle kendte fortidsminder i den marine del af anlægsområdet, så har vi en formodet grund til at tro, at der kan findes fortidsminder, siger Klara Fiedler, der er marinarkæolog og projektleder på undersøgelserne ved Gilleleje, til TV 2 Lorry.
Spildevandsledning vil gavne badeforhold
Den nye spildevandsledning skal pumpe det rensede spildevand længere ud i havet, end det tidligere har været tilfældet, og bliver anlagt i forbindelse med en udvidelse af renseanlægget i Gilleleje, som i fremtiden skal håndtere spildevand fra borgerne i området mellem Dronningmølle og Tisvildeleje.
Det store arbejde med at grave i havbunden sker fra en flåde med en gravemaskine på, som i løbet af efteråret vil arbejde sig længere ud i Kattegat.
Undervejs skal der opgraves omkring 15.000 kubikmeter jord fra en ni meter bred graverende, og her bliver Munch Forsyningsledninger, som står for arbejdet, ikke alene om at synes, deres gravearbejde er spændende.
Arkæologisk forundersøgelse et krav for graveri
Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet nemlig med på sidelinjen for at holde øje med, om man støder på forhistoriske skatte gemt i havbunden.
Det er en betingelse for overhovedet at få lov til at grave i havbunden ud for Gillelejes kyst, at såkaldte marinarkæologiske forundersøgelser samtidig bliver gennemført.
Ifølge marinarkæologen Klara Fiedler er der sandsynlighed for, at havbunden kan gemme på fortidens historie.
- Vi ved, at Sjællands nordkyst har en øget forligshyppighed i forhold til mange øvrige kyststrækninger i Danmark, fordi det er så åbent, og fordi der er mange havne. Derfor kan man godt få den idé, at bunden gemmer på noget, siger hun.
Bare 500 meter vest for det område, hvor der nu skal graves, har man fundet vragdele i 1970’erne, som man dengang mente tilhørte skibe fra 1600-tallet.
Alligevel er der forholdsvis lidt viden om havbunden på nordkysten, som altså nu bliver åbnet op.
Og Klara Fiedler mener, at man godt kan forestille sig, at der kommer vragrester til syne, når gravearbejdet går i gang.
- Man kunne godt tro, at der findes vragrester fra 1600-tallet for eksempel. Men det er også muligt, at der ingenting er. Man ved aldrig, hvad man finder, siger hun.
- Men hvis der er noget, så skal der tages stilling til, om det skal udgraves, bliver anlægsarbejdet stoppet, og så udgraver man, tilføjer hun.
Dykkere og bundscannere
Typisk vil der komme en vragdel med op i skovlen, når der bliver gravet, som arkæologerne herefter vil se på. Hvis de vurderer, at der er tale om en vragdel, "så siger vi stop, og så kommer vi tilbage med dykkere”, forklarer Klara Fiedler.
Foruden dykkere i vandet benytter marinarkæologerne sig desuden også af moderne teknologi som kan scanne havbunden og gøre det muligt at se eksempelvis forhøjninger, som kan betyde, at der ligger noget under sandet.
Nordkysten er ikke kendt som en guldgrube for marinarkæologer, men flere skibe er forlist på nordkysten, og der er derfor større sandsynlighed for at finde noget. Ifølge Klara Fiedler er der dog ikke særligt gunstige bevaringsforhold langs kyststrækningen.
Det er planen, at gravearbejdet i havet ved Gilleleje i uge 43.
- Vi leder først og fremmeste efter vragtømmer, men vi kan også finde vraggods, siger Klara Fiedler, som samtidig åbner op for, at der kan findes både knogler og andet vraggods, som kan være ældre end fra 1600-tallet.
Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version