Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Københavnere kimer Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral ned

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral er blevet populær i hovedstaden, for sidste år håndterede 1812 mere end 5.000 sager om nødstedte dyr alene i Københavns Kommune.

21. nov 2019, kl. 19:38 af · ·

Der er glødende telefoner på Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral i Buddinge.

Dagligt modtager medarbejderne massevis af opkald fra bekymrede og dyreelskende borgere, der ringer 1812 for enten at søge rådgivning eller vil anmelde kritisable forhold.

Og det er især københavnerne, der er blevet særdeles opmærksomme på akutlinjen, der har eksisteret siden 2011.

Ifølge teamchef Camilla Skovgaard Jensen er antal af opkald nærmest eksploderet i forhold til tidligere.

I 2018 håndterede vagtcentralen nemlig 5.386 sager i Københavns Kommune, og stigningen ser kun ud til at fortsætte

- I år har vi besvaret flere opkald end nogensinde før, og der er samtidigt også sket en stigning i antal anmeldelser, hvad angår mishandlede og vanrøgtede dyr, siger Camilla Skovgaard Jensen til TV 2 Lorry.

De mange sager viser, at 1812 er blevet et nummer, som hovedstadens borgere kender, og som Politiet og Naturstyrelsen hyppigt henviser til, når dyr lider skade i området, lyder det videre fra Dyrenes Beskyttelse.

Ringer mest om fugle, katte og hunde

I Københavns Kommune er det især tilskadekomne, vilde fugle som duer, skader og ænder, folk ringer om, men også hunde og katte i nød fylder i statistikkerne.

Camilla Skovgaard Jensen peger på, at de mange opkald med al sandsynlighed bunder i en kombination af at folk har fået større kendskab til, hvornår de skal reagere, og hvor de skal henvende sig.

Vagtcentralen modtager også et alarmerende højt antal henvendelser om dyreværnssager, altså sager hvor dyr vanrøgtes, mishandles og svigtes af mennesker. I 2018 håndterede vagtcentralen 194 anmeldelser om dyreværnssager i Københavns Kommune, hvilket er en stigning på 16 procent i forhold til året forinden.

- Jeg tror ikke nødvendigvis, at der er flere dyr i nød, men der er flere, der er opmærksomme, og som ved, at de kan henvende sig til os. Det kan for eksempel være, hvis man har mistanke om en hvalpefabrik eller ser underernærede dyr. Der kan vi så med vores frivillige tage ud og se, om forholdene lever op til dyreværnsloven, siger teamchef Camilla Skovgaard Jensen.

Den øgede travlhed har betydet, at det kan forekomme, at borgere ringer forgæves, hvis der er optaget. 

- Vi kan desværre ikke nå at besvare alle opkald, men vi været inde og opjustere bemandingen, så vi prøver at følge med, siger Camilla Skovgaard Jensen

Driften af Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral er delvist finansieret med offentlige midler på finansloven.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version