Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Overblik: Sådan kommer den gradvise åbning af Danmark til at se ud

Genåbningen er betinget af, at danskerne fortsætter med en ansvarlig opførsel, og at tallene ikke begynder at skride henover påsken.

07. apr 2020, kl. 07:25 af · ·

På selvsamme dato, som de første restriktioner i Danmark i marts blev annonceret, fremlagde statsminister Mette Frederiksen (S) mandag den delvise plan for en gradvis og forsigtig genåbning af Danmark.

Men statsministeren understregede samtidig flere gange, at hvis danskerne begynder at slække på de gode takter med eksempelvis at holde afstand, og hvis tallene for indlæggelser begynder at skride over påsken, så vil Danmark fortsætte med at være lukket.

- Det er vigtigt at huske på, at de tal, vi ser i dag, er resultatet af den ansvarlighed, vi udviste for tre til fire uger siden. Tilsvarene vil den måde, vi opfører os på nu, først vise sig i tallene om tre til fire uger. Et lille skred i vores adfærd som individer kan få stor betydning for hele vores samfund, lød det fra Mette Frederiksen på et pressemøde.

Her kan du få det fulde overblik over første fase af genåbningen af Danmark.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version