Højesteret skal afgøre strid om fyring efter gentagne sygemeldinger
En kvinde mener, at hun uretmæssigt blev fyret efter gentagne sygemeldinger. Sagen er endt i Højesteret.
Først meldte hun sig syg. Så blev hun rask. Så blev hun syg igen. Og sådan fortsatte det - indtil arbejdsgiveren gav hende en fyreseddel.
En kvindelig funktionærs fyring er omdrejningspunktet i en sag, der mandag bliver behandlet af landets øverste retsinstans, Højesteret.
Kvinden mener, at hun uretmæssigt blev fyret fra sit job. Arbejdsgiveren, som er en virksomhed, der blandt andet laver regnskaber og lønadministration, er af en anden overbevisning.
Brancheorganisationen Dansk Erhverv fører sagen på vegne af kvindens arbejdsgiver. Arbejdsgiveren fik tilladelse til at tage sagen til Højesteret, efter at Østre Landsret i 2022 afgjorde sagen til medarbejderens fordel.
Centralt i striden er 120-dages-reglen, som findes i funktionærloven.
Kort fortalt betyder reglen, at en arbejdsgiver kan fyre en medarbejder med en måneds varsel, hvis vedkommende har fået løn under sygdom i samlet 120 dage i løbet af 12 måneder.
Det gælder, uanset hvor længe medarbejderen har været ansat. Men reglen gælder kun, hvis det står skrevet i ansættelseskontrakten.
I denne sag blev funktionæren opsagt, efter at hun flere gange havde sygemeldt sig og herefter genoptaget arbejdet.
Hun sygemeldte sig 11. september 2018 fra sit arbejde.
Da hun siden december 2017 havde været helt eller delvist sygemeldt, nåede hun med sygedagen 11. september op på 120,17 sygedage med løn i løbet af en periode på 12 måneder.
Den kvindelige funktionær vendte tilbage til arbejdet dagen efter.
Kort tid efter - 1. oktober 2018 - sygemeldte hun sig igen. Hun kom tilbage på arbejde to dage senere. 29. oktober meldte hun sig igen syg. Og samme dag blev hun opsagt med henvisning til 120-dages-reglen.
Kvinden mente dog ikke, at fyringen var berettiget, da opsigelsen ikke var sket umiddelbart efter de 120 sygedage.
Derfor lagde hendes fagforbund sag an mod arbejdsgiveren med påstand om, at kvinden skulle have erstatning og godtgørelse.
Arbejdsgiveren blev frifundet i byretten. Byretten nåede frem til, at opsigelsen skete i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage.
Sagen kørte derefter videre i Østre Landsret, som ændrede byrettens dom i maj 2022. Ifølge landsretten blev opsigelsen 29. oktober 2018 ikke givet i tilknytning til de 120 sygedage.
Opsigelsen fandt sted godt halvanden måned efter den 120. sygedag, påpegede landsretten. Retten afgjorde derfor, at kvinden havde krav på løn i en opsigelsesperiode på tre måneder samt feriegodtgørelse.
Arbejdsgiveren blev dog frifundet for kravet om godtgørelse.
Dommen i Højesteret afsiges senere i december.