Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Oplev Humlebæk: Sænk skuldrene og fald helt ned i tempo på Humlebæk Havn

Roen indfinder sig, når man spadserer rundt på Humlebæk Havn. Her er en række anbefalinger til, hvad du kan opleve ved den fredfyldte havn.

06. jul 2020, kl. 14:00 af · ·

Nu skal vi helt ned i tempo. Ingen stress og jag. Vi er nemlig kommet til Humlebæk, og på Humlebæk Havn er der rig mulighed for at nyde tilværelsen.

Bonavista, Nationalmuseets sejlskib, har kastet anker uden for Humlebæks kyst, og vi på TV 2 Lorry kommer i den forbindelse med en række anbefalinger til, hvad du kan opleve i området ved havnen.

Ingen stress på Humlebæk Havn

”Der er fandeme dejligt, når der ikke er nogen biler i nærheden, og der ikke er noget støj.”

Sådan lyder det fra havnefoged Per Petersen i sin beskrivelse af tilværelsen på Humlebæk Havn og påpeger, at stemningen på havnen er præget af afslapning, hvor stress ikke indfinder sig.

På Humlebæk Havn er der plads til at nyde en kop kaffe eller læse sin avis ved molen, men der er også mulighed for at kaste sig i bølgen blå fra en af Humlebæks forrygende strande.

Du kan også besøge en smuk, lille oase blot 50 meter fra havnebassinet – nemlig Humlebæk Kirkegård. Her er altid flot og stille.

Salutskydning i uniform

Den rolige, afslappet og stille atmosfære bliver dog afbrudt, når kanonlauget fyrer den historiske kanon på Humlebæk Havn af en håndfuld gange om året. Kanonlauget er ved salutskydningerne iført uniformer, der er syet, som de så ud i 1810.

Ved affyringen af kanonen bliver der også spillet musik af et to-mands orkester. Traditionerne bliver altså holdt ved lige i Humlebæk Havn, og det er bestemt en oplevelse værd.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version