Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Orkester forvandler gøen, gråd og toiletskyl til altankoncert

Fredag og lørdag rykker symfoniorkesteret Copenhagen Phil ind på altanerne i en boligblok i Københavns Nordvestkvarter.

14. jun 2018, kl. 21:52 af · ·

I etageejendomme bor vi tæt – alligevel kender mange os mest naboen for de smålyde, der trænger gennem væggene som telefonbimlen, fodtrin og fjernsyn.

Prøv så at forestille dig, at alle de her lyde bliver forvandlet til musik.

Det bliver i weekenden til virkelighed i etageejendommen Emaljehaven i Københavns Nordvestkvarter, når Sjællands Symfoniorkester Copenhagen Phil rykker ind og spiller koncert fra beboernes altaner.  

Torsdag aften var der generalprøve, hvor beboerne fik en forsmag på, hvordan det lyder, når der bliver sat lyd til deres hverdag i boligblokken. Beboerne har selv været med til at levere lydene og små fortællinger om deres boligblok, som bliver brugt som en del af musikken. 

Den atypiske koncert er arrangeret af storbyteatret Metropolis i samarbejde med den franske komponist Pierre Sauvageot og symfoniorkesteret Copenhagen Phil.

Her kan du se hele Metropolis sommerprogram. 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version