Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

14-årig tog bil og kørte galt i Nordsjælland

En 14-årig kørte galt lørdag eftermiddag.

16. jul 2017, kl. 08:30 af · ·

En 14-årig dreng kørte ad Østvej ved Græsted, da det lørdag kort efter middag gik galt. Det bekræfter Nordsjællands Politi. 

Den 14-årige mistede herredømmet over bilen og ramte angiveligt et træ, hvorefter bilen røg ud over en skrænt. 

Ifølge Local Eyes sad den 14-åriges lillebror på passagersædet mens ulykken skete. Det kan politiet dog ikke bekræfte. 

Da føreren af bilen er under 15 år bliver sagen ifølge vagthavende ved Nordsjællands Politi Henrik Alstrup henlagt. 

- Vi har registreret hændelsen som kørsel uden førerret. Da han er under 15 år, sker der ikke mere herfra. Sagen bliver henlagt, siger han til TV 2 Lorry. 

Vagthavende oplyser desuden at ingen er kommet til skade ved ulykken. 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version