Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Populær og gratis pluk-selv-blomstermark vender tilbage

Selinevej på Amager blev sidste omdannet til et smukt blomsterhav, der både lokkede bier og instagrammere forbi. Og successen bliver gentaget i år.

08. maj 2018, kl. 14:59 af · ·

Røde valmuer, blå kornblomster og orange morgenfruer så langt øjet rækker.

Det var et yderst idyllisk syn, der sidste år mødte blomsterentusiaster, buketplukkende børn og motivhungrende instagrammere på Selinevej på Amager.

Og nu er der godt nyt. 

Københavns Kommune fortæller nemlig til TV 2 Lorry, at man gentager succesen fra sidste år.

- De titusinder af farverige blomster, der sidste år kunne plukkes ved den nye byskov ved Selinevej, vakte stor begejstring hos københavnerne. Teknik- og Miljøforvaltningen har derfor besluttet, at der igen i år bliver pluk-selv-blomster i området.

Det skriver Teknik- og Miljøforvaltningen i en mail til TV 2 Lorry.

- Og faktisk har forvaltningen besluttet at udvide området, så de blå, gule og orange blomster i år kommer til at dække et samlet areal på omkring syv hektar, hvor de sidste år dækkede et område på én hektar.

- Der er tale om samme blomsterblanding som sidste år med bl.a. valmuer, kornblomster morgenfruer.

423 taggede deres farverige blomsterbilleder med #Selinevej på Instagram sidste år.

Men inden man finder havesaks og bastbånd frem, skal man væbne sig med tålmod. Københavns Kommune er endnu kun i gang med at så de mange tusind blomster ude på Selinevej. 

Blomsterne blomstrer først fra midt juli og et stykke ind i august. 

Hvis man gerne vil besøge området, kan man tage cyklen igennem Kalvebod Fælled ad Fasanskovvej eller langs havneløbet forbi Sjællandsbroen mod Skrædderholmen, hvor Amagermotorvejen krydser havneløbet. 

Området ligger omkring 300 meter, før motorvejen krydser vandet. Det er også muligt at køre i bil til området via Selinevej.

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version