Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Advarer mod nedfaldsfrugter i haven – tiltrækker fæle lodne væsner

Herlev Kommune opfordrer borgere til at fjerne nedfaldsfrugter i haven om efteråret for at undgå rotter.

28. okt 2019, kl. 06:00 af · ·

Her i efteråret er der mange nedfaldsfrugter ude i haverne.

Mange dyr spiser frugterne, så de er bedre rustede mod vinterens kulde.

Det gælder desværre også rotten, og derfor opfordrer Herlev Kommune haveejere til at fjerne frugterne.

”Mange tænker ikke over det, men rotten er oprindelig en kornspiser, der dog har lært sig at spise næsten hvad som helst. Derfor er en fuglebuffet også en rottebuffet,” skiver kommunen i en pressemeddelelse.

Hvis man vil mindske risikoen for, at en rotte pludselig sidder i ens have eller på ens altan, kan man følge nedenstpende råd fra kommunen.

Er der konstateret rotter i ens nærområde – f.eks hos en nabo - skal man helt holde op med at fodre, indtil rotterne er bekæmpet.

Ser man i det hele taget en rotte eller tegn derpå, skal man altid melde det til kommunen, lyder opfordringen.

TV 2 Lorrys Søndagsmagasin har tidligere sat fokus på den stigende rotteplage flere steder i vores sendeområde. Eksempelvis i Kongens Have i København, hvor rotteproblemet havde taget massivt overhånd, og særligt én kæmpestor rotte viste sig umådelig svær at få gjort kål på. Hør mere i indslaget nedenfor:

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version