Valgforsker: Partihop er et sundhedstegn
39 lokalpolitikere har skiftet parti siden kommunalvalget i 2013. Men det betyder ikke nødvendigvis, at politikerne løber fra deres løfter.
Ved kommunalvalget kan man meget vel risikere at sætte sit kryds ud fra en politiker, der skifter parti ikke længe efter.
Det er sket intet mindre end 39 gange i TV 2 Lorrys sendeområde siden seneste kommunalvalg i 2013.
Senest har det ført til en mærkværdig situation i Halsnæs, hvor borgmesteren nu har flertallet imod sig, fordi politikeren Qasam Nazir Ahmad er skiftet fra Venstre til Alternativet.
Men selvom mange politikere skifter partifarve, så skal man være varsom med at råbe vendekåbe eller kovending.
Sådan lyder budskabet fra professor Kasper Møller Hansen, der blandt andet forsker i kommunalvalg ved Københavns Universitet.
- Det (partihop, red.) er ikke nødvendigvis udtryk for, at politikeren har ændret holdning. Det kan også være partiet eller partilinjen, som er ændret. Så det er vigtigt ikke per automatik at hænge nogen ud som upålidelige, fordi de skifter, siger han til TV 2 Lorry.
Når 39 politikere i TV 2 Lorrys sendeområde har forladt deres parti siden 2013, så afspejler det situationen i Folketinget, mener valgforskeren.
- Der er i de seneste år sket meget i dansk politik på Christiansborg. Eksempelvis gik SF med i regering og ud igen. Alternativet opstod. Dansk Folkeparti blev stort, så mange nye kom i Folketinget. Det har skabt bevægelse blandt politikere - også kommunalt, siger Kasper Møller Hansen.
Han mener, det er et politisk sundhedstegn.
- Politik er ikke en fastlåst størrelse. Som systemet fungerer nu, så kan politikerne følge deres egen overbevisning. 95 procent stemmer ved kommunalvalget personligt og ikke på et parti, så det er vel vigtigt, at politikerne kan stå ved sine meninger, siger han, og forklarer:
- Det er sundt, at der er mulighed for at flytte sig. Nu kender jeg ikke indgående den specifikke situation i Halsnæs, men politikeren kan jo godt stå ved de mærkesager, han har haft ved kommunalvalget, og så skifte parti, fordi han var uenig i Venstres udlændingepolitik på Christiansborg.
Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version