Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Gadeteater skaber stjernestund på plejehjem: "Vi føler os i live igen"

29. jul 2020, kl. 09:22 af · ·

Passage Festival i Helsingør, der er en af Nordeuropas største internationale gadefestivaler, blev mandag skudt i gang med pomp, pragt og dukketeater på Birkebo Plejehjem.

Og det var tiltrængt med nye oplevelser for de hårdt pressede beboere på plejehjemmet, der i en længere periode ikke har måtte få besøg fra deres nærmeste på grund af corona.

- Det er en stor forandring i vores hverdag, når der sker sådan noget her. Ellers tager den ene dag jo den anden i hånden... Og er ret så kedelig, fortæller Jytte Hansen, der er beboer på Birkebo Plejehjem.

Også Ledende Sygeplejerske, Ulla Colsted Larsen, understreger, hvor vigtigt det er for beboerne at få oplevelser som denne i en svær tid:

- At kunne invitere nogen ind, selv om det er uden for, skaber så meget glæde. Vi får skabt nogle stjernestunder, hvor vi kan grine og opleve at føle os i live igen. Og corona får ikke lov til at fylde, fortæller hun.

Festivalen fortsætter til og med den 1. august.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version