Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Mor advarer: Min datter brændte sig på engangsgrill

Fire-årig pige fik alvorlige forbrændinger på den ene fod efter besøg på Ishøj Strand

06. jun 2016, kl. 12:45 af · ·

-Altså jeg ved simpelt hen ikke, hvad folk tænker på.

Sådan lyder det fra Helle Møbius, mor til en lille datter på knap fem år.

I weekenden havde de nydt en hyggelig dag på Ishøj Strand, og på et tidspunkt gik de to hen mod ishusene, der ligger trukket tilbage fra selve stranden på et område, hvor der også er bænke, borde - og legeplads.

-Min datter vil hen til vippen, og pludselig lyder der der vildste skrig fra hende, og hun sætter sig ned. Jeg troede, hun måske havde skåret sig, men da jeg kom derhen, kunne jeg se, at der var nogen, som havde tømt en engangsgrill med aske og kul lige dér. Der kom en mand fra et af bordene og hældte lidt vand ud over asken på jorden - og der steg en masse damp op, foræller Helle Møbius, der ikke har fået lagt den opehagelige oplevelse fra sig endnu.

Hun skyndte sig at tage datteren med hen til toiletterne i området, hvor de kunne få pigens fod under koldt vand. Imens fik hun ringet 1813, og datteren endte på skadestuen, hvor foden blev tilset og behandlet. Nu skal hun gå med forbinding, indtil forbrændingen er væk.

Helle Møbius har beskrevet ulykken på sin Facebookside, hvor hun beder folk om at tænke sig om, når de griller. Opslaget har delt sig med ekspresfart over det ganske land - så måske hjælper det til, at flere tænker sig om, og man dermed undgår, at børn kommer til skade på det, der gerne skulle være en dejlig dag på stranden.

-Jeg har fortalt min datter, at det ikke var hendes skyld, det der skete - men at det var nogle dumme voksne, siger Helle Møbius til TV 2 Lorry.

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version