Simone og Rasmus har taget en uddannelse, som kun få unge vil have
At blive buschauffør og lokomotivfører indtager en kedelig plads på listen over de unges drømmejobs, men der er nogle få undtagelser.
Tusindvis af unge starter i denne tid på en ny uddannelse. Mange vælger de samme populære uddannelser for at blive læge, advokat og pædagog. Men der er også nogle karriereveje, der er knapt så velbevandrede - særligt af unge.
24-årige Simone Amossen Petersen og 26-årige Rasmus Meisner er nogle af dem, der er gået mod strømmen og er blevet uddannet henholdsvis lokomotivfører og buschauffør.
Og de har begge to måtte høre for deres anderledes karrierevalg.
- De fleste spørger, hvorfor jeg har valgt det job? De ser jo deres buschauffører som nogle gamle sure mænd. Det ved jeg, at det gjorde jeg førhen. Og hvem gider at ende sådan, siger Rasmus.
Simone er stadig under uddannelse, men hun har også haft sin del af kommentarer fra omverdenen.
- Folk plejer som regel at sige, at det var da en sjov uddannelse at vælge, men det har jeg fået at vide længe, så jeg er vant til det, siger hun.
Få unge bliver buschauffør og lokomotivfører
Tal fra både bus- og togverdenen afslører også nogle meget små tal, når det kommer til unge i faget.
Ifølge DSB er der kun 85 lokomotivførere ansat ved DSB, som er under 30 år. Det svarer til under 5 procent af alle lokomotivførere i DSB.
Hos buschaufførerne ser det lidt bedre ud.
Der er 161 elever, som er ved at tage en erhvervsuddannelse til buschauffør ved UCPlus. 27 af dem er under 30 år. Det svarer til cirka 16 procent. Hvis man kigger på aldersfordelingen blandt eleverne er klart størstedelen mellem 40 og 60 år.
Det er en fordel at være nørd
Ifølge Simone er det en stor fordel at være en tognørd, hvis man skal trives i branchen. Hun kommer selv fra en familie, hvor der har hersket en forkærlighed for tog og DSB.
- Jeg kommer til at være den fjerde generation, der kommer til at arbejde for DSB i min familie, oplyser hun.
De andre i familien reparerede togene. Simones far er for eksempel uddannet automatikmekaniker. Simone har faktisk også taget en lignende uddannelse - nemlig som personvognsmekaniker, men det var ikke den helt rigtige vej for hende.
- Jeg fandt ud af, at jeg hellere vil køre toget end at reparere det. Jeg synes nemlig, at det er sjovere at køre tog. Jeg synes, det er hyggeligt, og jeg synes, det er rart, at der i mit arbejdsliv både er en vis mængde socialt samvær, men også alenetid. Desuden har jeg den bedste udsigt fra mit kontor, fortæller hun.
Det lå ikke helt i kortene, at Rasmus skulle blive buschauffør. En dag på vej hjem i bussen så han en reklame for buschaufføruddannelsen, og han valgte at give det et forsøg.
- Da jeg kørte en bus for første gang, gik det op for mig, at det egentlig var rigtig fedt. Og dem på skolen sagde, at jeg har bus-faktor. Så jeg begyndte på skolen, og da jeg så først kom ud og sidde bag rattet selv, der var jeg klar over, at det var noget for mig, fortæller Rasmus.
På trods af nogle få sure passagerer og meget skiftende arbejdstider er han glad for sit arbejde.
- Jeg er min egen chef, lønnen er fantastisk, og jeg har altid elsket biler, motorcykler, tog og nu elsker jeg så også bus. Desuden så føler jeg mig lidt vigtig, når jeg sidder der i min uniform og ser godt ud, siger Rasmus med et glimt i øjet.
Rasmus føler selv, at han ikke er boglig stærk. Derfor ville han finde et job, som udnyttede hans kompetencer. Og det valg har givet pote.
- Når jeg er ude i bussen, så elsker jeg det. Jeg kan mærke, at jeg er glad. Når radioen kører, og jeg synger med på musikken, så er jeg hjemme, fortæller han.
At gå mod strømmen
Det er ikke altid nemt at gå mod strømmen, og derfor er det vigtigt, at man anerkender og respekterer, når nogle vælger at gå ad den mindre betrådte sti. Det forklarer formanden for Danmarks Vejlederforening, Karina Meinecke.
- Når man vælger en karrierevej, så er alle valg jo det rette for den person, der vælger det. Når man vælger et job, som der er meget få andre unge, der vælger, så er man jo egentlig ret modig, siger hun og uddyber:
- Når man vælger et job, som ens omgangskreds ikke lige tænker passer til en ung, så kommer man også til at stå på mål for nogle tanker og fordomme om det job. Og derfor er det som regel også meget velovervejet, når man vælger en mindre populær karriere, afslutter hun.
For Simone stod det klart, at hendes liv ikke skulle afgøres af, hvad alle andre gjorde.
- Jeg gider ikke at løbe efter alle andre og gøre det samme som alle andre. Jeg vil hellere prøve noget nyt og udfordre mig selv, fortæller hun.
"Jeg driller dem med deres grå hår"
For Simone og Rasmus er kolleger ofte nogle, som er meget ældre end dem selv. Men det tager de ikke så tungt.
- De siger tit, at jeg er meget ung, og nogle driller mig med, at jeg er den yngste, men det er jo bare for sjov. Så jeg tager det ikke så hårdt. Jeg griner selv lidt med, og så driller jeg dem med deres grå hår, siger Simone med et grin.
I Arriva, som er Danmarks største busselskab, er gennemsnitsalderen 55 år blandt deres 2.500 buschauffører. Så Rasmus er vant til at være den unge i flokken.
- Det at mine kolleger er så meget ældre end mig, det er ikke noget, der generer mig. Jeg får ikke set dem socialt andet end på arbejdet, men når vi er på arbejde, så er vi allesammen gode venner. Når du sidder der bag rattet, så vinker du jo til alle de buschauffører, der kommer kørende forbi, afslutter han.
Du kan høre mere om Simone og Rasmus i serien, Min "mærkelige" karriere.
Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version