Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Køge går forrest: Test af spædbørns kompetencer er en succes

Køge Kommune har over et år testet spædbørns sociale kompetencer, som en hurtigere hjælp til udsatte familier. Det har vist sig at være en succes.

06. dec 2016, kl. 16:01 af · ·

Allerede når den lille ny er bare to måneder gammel, kan man se, om de sociale kompetencer er, som de skal være. Bliver der pludret? Holdt øjenkontakt? Og hvordan ser kropssproget ud? 

Sådan lyder tre af otte fokusområder, som Sundhedstjenesten holder øje med, når der er kommet en ny borger til verden i Køge Kommune. 

- En tidlig indsats er vigtig i forhold til, hvordan resten af et barns liv udvikler sig. Vi er meget bevidste om at sikre os, at vi giver vores allermindste borgere den bedste fremtid. 

Sådan siger formanden for Børneudvalget, Thomas Kielgast, i en pressemeddelelse. 

Projektet hedder Bedre Forebyggelse, og har det seneste år behandlet 112 sager.

Ideen er, at hvis spædbarnet får en bestemt score i de otte fokusområder, så bliver forældrene henvist til kommunens familiebehandlere. På den måde får børnene hurtigst muligt hjælp.

 

- Man skal kunne leve et godt liv hele livet. Også når man er allermindst og allermest sårbar. Derfor er jeg også glad for, at de foreløbige erfaringer fra projektet viser, at vi har set rigtigt i vores indsats, og at udsatte familier nu får tidligere hjælp til den store opgave det er at passe godt på et lille nyt menneske.

Det udtaler borgmester Flemming Christensen (Kons.), i en pressemeddelelse. 

Allerede nu er resultaterne nemlig så gode, at andre kommuner på Sjælland har valgt at følge trop. I Køge Kommune har Byrådet afsat knap en halv million om året til projektet, og derudover uddannet deres sundhedsplejersker til at kunne lave de såkaldte baby-screeninger. 

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version