Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

30 Fakta og Netto-butikker ramt af indbrud: Nu er der nyt i sagen

I den seneste tid har 30 butikker haft ubehagelig besøg af en formodet 23-årige indbrudstyv.

23. nov 2018, kl. 12:05 af · ·

Intet mindre end 30 indbrud har en ung mand fra Hillerød formentlig på samvittigheden. 

Sådan lyder anklagen fra Nordsjællands Politi, der torsdag anholdte den 23-årige. 

Så sent som natten mellem onsdag og torsdag har der været flere indbrudssager i Nordsjælland. Fire Faktabutikker i Liseleje, Gilleleje, Hillerød og Slangerup havde indbrud i nattens mulm og mørke, som kan være forbundet til samme gerningsmand. 

- Det er naturligvis en alvorlig sag, når der er tale om så mange forhold. En ting er, at gerningsmanden er sluppet af sted med et beløb i kontanter fra Safepay-maskinerne, men dertil kommer, at skaderne på butikkerne er meget omfattende, og vi er derfor meget tilfredse med, at vores efterforskning bar frugt og førte til anholdelsen, lyder det fra vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi Lau Lauritzen.

Den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør fredag klokken 13.00 ved Retten i Helsingør. 

Politiet efterforsker stadig sagen og man har en forventning om at anholder flere i sagen. 

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version