Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Mand fængsles for voldtægt af mand i Bagsværd

Retten i Glostrup har varetægtsfængslet 41-årig mand, der nægter sig skyldig.

03. dec 2023, kl. 09:48 af · ·

Københavns Vestegns Politi har anholdt og sigtet en 41-årig mand for at have voldtaget en anden mand natten til lørdag.

Det skriver Ekstra Bladet søndag.

Den påståede forbrydelse skal være sket i Bagsværd i tidsrummet fra midnat til klokken ni om morgenen.

Om eftermiddagen anmeldte sagens formodede offer, der er 34 år, sagen, og det har ført til, at politiet har foretaget anholdelse og rejst sigtelse.

Ifølge politiets sigtelse var den 34-årige påvirket af stoffer og samtykkede dermed ikke, skriver B.T.

Søndag har en dommer i Retten i Glostrup afgjort, at den mistænkte skal være varetægtsfængslet i ni dage, mens politiet undersøger sagen yderligere, oplyser mediet.

Manden har i retten nægtet sig skyldig. Han har også sagt, at de to slet ikke har været sammen seksuelt.

/ritzau/

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version