Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Pluk en gratis buket blomster i byskoven

Et område på Amager, der bliver til en kommende byskov, står allerede nu i fuld flor - og blomsterne må gerne tages med hjem i stuen.

17. aug 2017, kl. 19:57 af · ·

Røde valmuer, blå kornblomster og orange morgenfruer så langt øjet rækker.

Et idyllisk syn, som nu kan opleves lige uden for storbyen. Nemlig på Amager, hvor der skal anlægges en byskov. 

Potentiale for både buketter og billeder

Jorden er blevet gjort klar til træerne ved at så blomster i tusindvis - og nu er det tidligere øde område sprunget ud.

Det står alle besøgende frit for at plukke blomster med hjem til en smuk buket - eller gribe muligheden for et pænt billede til Instagram.

Du kommer dertil på cykel eller gåben gennem Kalvebod Fælled ad Fasanskovvej - eller langs havneløbet forbi Sjællandsbroen mod Skrædderholmen, hvor Amagermotorvejen krydser havneløbet. Området ligger omkring 300 meter før.

I bil skal man køre af Selinevej. 

Mere grønt på vej 

Politikerne i København har indtil videre fundet penge til skovens første etape med 25.000 træer. Projektlederen forventer, at de bliver plantet til foråret.

Anden etape bliver en del af de kommende budgetforhandlinger. 

Når byskoven står færdig, kommer den til at indeholde mindst 95 pct. danske arter fordelt på mere end 30 forskellige træer og buske. 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version