Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Ny krydstogtterminal på vej til København

En ny krydstogtterminal i København er blevet godkendt til at blive bygget. Terminalen skal kunne håndtere mere end 5.000 passagerer.

05. okt 2017, kl. 06:02 af · ·

Krydstogtsturene er populære, og efterspørgslen er stigende.

Derfor har bestyrelsen for Copenhagen Malmö Port (CPM) vurderet, at de eksisterende faciliteter skal udvides med en ekstra terminalbygning. Det skriver Copenhagen Malmö Port i en pressemeddelelse.

Den nye terminal skal kunne håndtere mere end 5.000 passagerer ad gangen, hvilket giver mulighed for at modtage flere og større krydstogtsskibe i fremtiden.

- Gennem etableringen sikrer vi, at København beholder og udbygger sin position som den førende krydstogtdestination i Nordeuropa, siger Barbara Scheel Agersnap, der er direktør for Copenhagen Malmö Port, og tilføjer:

- Vi ser frem til at tiltrække endnu flere rejsende til attraktive København gennem godt samarbejde med vores partnere og aktører i byen.

Ny terminal ved Oceankaj i Ydre Nordhavn

Efter planen skal den nye terminal bygges i forlængelse af den eksisterende Oceankaj i Ydre Nordhavn.

- Med denne beslutning har vi mulighed for at skabe en moderne og attraktiv terminal, som effektivt kan håndtere den store mængde rejsende, der gerne vil besøge København, siger Arnt Møller Pedersen, COO, Cruise & Ferries, Copenhagen Malmö Port.

Krydstogt-branchen skaber omkring 4.000 job i København.

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version