Kun halvdelen af forældrene ønsker plads i dagtilbud - men her er der problemer
Det er langtfra alle forældre, som efter påske har haft behov for at få deres børn passet i dagtilbud.
Det er kun mellem 40 og 50 procent af forældrene til børn i dagtilbud, der har sagt, at de har behov for en plads til deres barn i de genåbnede institutioner.
Det viser en rundspørge blandt kommunerne, som Kommunernes Landsforening (KL) står bag. 83 af landets 98 kommuner er genåbnet i denne uge. Af dem har 62 kommuner besvaret rundspørgen.
Jacob Bundsgaard (S), der er formand for KL, har indtryk af, at nogle forældre vælger at holde deres børn hjemme lidt endnu på grund af utryghed over situationen med coronavirus.
- Jeg tror bestemt, at der er forældre, der både er utrygge, og som lige venter og ser tiden an. Jeg er også ret sikker på, at vi vil se flere og flere forældre, som ser, at det faktisk er et godt og trygt tilbud, der bliver givet, og som derfor vælger at sende deres børn i daginstitution.
- Derfor kommer vi til at opleve, at kapaciteten bliver presset, siger han.
Hovedstadskommuner i problemer
Langt størstedelen af de kommuner har kunnet tilbyde alle, de har ønsket det, en plads i de genåbnede dagtilbud.
KL's presseafdeling oplyser til TV 2 Lorry, at det på baggrund af svar fra de 62 kommuner indtil videre er Københavns Kommune, Ballerup Kommune, Esbjerg Kommune, Hedensted Kommune, der ikke har kunne tilbyde alle en plads.
Kommunerne har i de tilfælde været nødt til at prioritere, hvilke forældre der så kan få passet deres børn.
Det skyldes, at selv om det kun er cirka halvdelen af institutionsbørnene, der bliver passet, bliver alle dagtilbuddenes faciliteter brugt. Også alle ansatte er tilbage på arbejde, oplyser KL.
Desuden har Helsingør Kommune og Gladsaxe Kommune været i kontakt med KL og oplyst, at de "vil være meget pressede," hvis de skal tilbyde flere pladser til børn.
Der er ikke plads til alle børnene i institutionerne, hvis reglerne om mere plads mellem de enkelte børn skal overholdes, oplyser Jacob Bundsgaard (S), der er formand for KL.
- Vi forventer, at flere vil melde om behov for en plads i den kommende uge, i takt med at flere begynder at arbejde igen. Og så begynder rammerne at være alvorligt udfordret. Der er allerede flere kommuner, der er i problemer, siger han i en pressemeddelelse.
Ikke plads til ældre elever
Det kan samtidig blive svært at få de ældre elever tilbage i skole, fordi alt personale og plads lige nu er nødvendigt bare for at have de mindre klasser tilbage.
Med de nuværende regler er der ikke plads til at få alle eleverne tilbage i folkeskolen, mener Jacob Bundsgaard (S), formand for KL.
- Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. De er allerede presset til det yderste, siger han.
Visse folkeskoler har allerede været nødt til at gøre brug af sportshaller og spejderhytter for at kunne leve op til kravene om afstand mellem eleverne.
- Det er noget, man vil være nødt til at gøre i endnu større omfang, og vi kan ikke se for os, at det overhovedet kan lade sig gøre, siger Jacob Bundsgaard, der vurderer, at det ikke er en holdbar løsning, fordi det ikke er alle skoler, der har adgang til ekstra lokaler.
Jacob Bundsgaard opfordrer Folketinget til at have det in mente, hvis det beslutter sig for at åbne skolerne for de ældre klasser igen.
- Man kan jo ikke træffe en beslutning om at åbne folkeskolerne for de ældste klasser, med mindre der er plads til dem, siger han.
I forbindelse med at skolerne er blevet delvist genåbnet, er der et krav om, at skolerne skal arrangere borde og stole, så eleverne kan sidde med mindst to meters afstand.
Derfor har det været nødvendigt at dele eleverne op i flere klasselokaler for at forebygge smitte med coronavirus.
Den øgede spredning af eleverne har gjort det nødvendigt at have flere lærere på arbejde.
Siden skolerne begyndte at blive gradvist åbnet efter påske, er det kun 0.-5.-klasserne, der har fået lov at komme i skole igen.
I de klasser har niveauet af fremmøde været mellem og 80 og 90 procent, viser en rundspørge blandt 62 kommuner, som KL har lavet. Fraværet er nogenlunde det samme som før coronakrisen.
Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version