Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

I aften går det løs med hekse og vampyrer: Her er de uskrevne regler til Halloween

Onsdag er det Halloween, og det betyder at de fleste børn bevæger sig ud i mørket for at 'trick-or-treate'. Her får du svar på, hvordan man bør opføre sig, når man er ude og samle slik hos naboerne.

30. okt 2018, kl. 12:07 af · ·

I dag er det den 31. oktober.

Til gys og gru for nogle, til sjov og morskab for andre - og bare en helt almindelig dag for resten.

Det er på denne dag, vi fejrer Halloween, som vi på dansk kalder Allehelgensaften, der også har en lang historie i Danmark, hvor man særligt i middelalderen mindedes helgenerne og martyrerne.

Halloween – der er en forkortelse for ’All Hallows Eve’ - falder altid den sidste dag i oktober og markerer sommerens afslutning med traditioner knyttet til død og genfødsel. Og den populære fætter til Fastelavn, som vi har adopteret fra USA, har efterhånden bidt sig godt fast i Danmark.

Traditionen stammer fra irske immigranter og efterkommere af keltere, der tog en roetradition med til Amerika, da de ankom i 1800-tallet.

I stedet for roer begyndte de senere at bruge de velkendte græskar for at jage genfærd væk fra deres høstfest.

I Danmark fejres Halloween især ved at man klæder sig ud i uhyggelige kostumer og lader børnene gå ud og samle slik hos naboerne efter mørkets frembrud.

I Måløv gør man ekstra ud af af den (u)hyggelige aften, som som du kan se i videoen herunder.

Reglerne diskuteres på Facebook

Og netop denne del, som på engelsk kaldes ’Trick or Treat’ – på dansk ’slik eller ballade’ – er et tilbagevendende tema år efter år, for hvordan opfører man sig, når man iført sit bedste heksehår er ude for at samle de søde sager?

De uskrevne regler på villavejene diskuteres lystigt i diverse lokale Facebookgrupper i Lorryland, hvor folk kommer med gode råd til, hvad man kan og bør gøre, så man ikke generer andre mennesker unødigt.

For eksempel skriver en Pernille Sode i gruppen ’Borger i Skibby og omegn’, at man på forhånd kan aftale ruter med andre, der også gerne vil fejre Halloween.

Andre skriver også deres adresse, så naboerne på forhånd ved, hvor deres udklædte unger er velkomne.

Og i gruppen ’ Opslagstavlen for alle på Islands Brygge’ kommer en Magnus Kaslov med et forslag til dem, der bor i etageejendomme. Hvis man ikke vil høre på den konstante brummen fra dørtelefonen, kan man med fordel klistre et lille mærke ved siden af ens knap, som signalerer, at man gerne må ringe på.

Herunder kan du se de bedste råd, så alle kan have en dejlig aften, uanset om man er til Halloween eller ej.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version