Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Ældre mand på handicapscooter overfaldet med knytnæveslag

Overfaldsmanden var ”hærget” i ansigtet og medbragte en hund.

31. dec 2019, kl. 11:51 af · ·

En 68-årig mand blev mandag eftermiddag udsat for et groft overfald i Gørløse, som ligger i Hillerød Kommune.

Den 68-årige blev tildelt flere knytnæveslag i ansigtet af en anden mand på grund af en uenighed om, hvorvidt den 68-årige måtte køre ad Stationsvej i sin handicapscooter.

Det skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Det er ikke lykkedes politiet at anholde gerningsmanden.

Han beskrives som 40-50 år, dansk af udseende og hærget i ansigtet.

Han var iført en stor sort jakke og mørkt tøj, og han medbragte en lille brun hund, muligvis en gravhund.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version