Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Disse hospitalsafdelinger går fri af lockout

Danske Regioner har nu sat navn på de afdelinger, som undgår at blive ramt af en storkonflikt.

12. mar 2018, kl. 15:41 af · ·

Hospitalerne vil langt fra kunne fungere som normalt, hvis det ender i strejke og lockout for sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter og portører.

Sådan lyder meldingen fra Regionernes Lønnings-og Takstnævn (RLTN), der i dag har oversendt lister til de faglige organisationer over, hvor og hvordan strejkerne vil blive mødt med lockout.

På landsplan vil op mod 80.000 regionsansatte på hospitaler, sygehuse og regionsgårde vil blive berørt af strejke og lockout. Lockouten kan træde i kraft den 10. april ved døgnets begyndelse.

- Som jeg hele tiden har sagt, håber jeg virkelig ikke, at forhandlingerne ender med strejker og lockout, for det er hverken borgere, patienter, medarbejdere eller arbejdsgivere tjent med. Sundhedsvæsenet er en grundpille i den danske velfærd, og fra regionerne vil vi arbejde hårdt på at nå en løsning, siger Anders Kühnau, formand for RLTN, i en pressemeddelelse.

Flere afdelinger ikke omfattet af lockout

Af pressemeddelelsen fremgår det, at der for eksempel vil mangle anæstesilæger til at lægge bedøvelse, portører til at transportere patienterne, læger til at betjene røntgenudstyr og sygeplejersker til en række opgaver, mens steril- og vaskecentraler ikke vil kunne levere det nødvendige udstyr.

Psykiatrien, abortsamrådssekretariaterne, akutlægebilerne og udgående palliative teams vil dog kke være omfattet af lockout.

Livsvigtige operationer og andet akut som fødsler og kræftbehandling vil stadig blive udført, oplyses det i pressemeddelelsen.

Her kan du se, hvilke hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden og region Sjælland, der ikke vil være omfattet en lockout:

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version