Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Erhvervsminister: Hovedstadskommuner skal have mere byggefrihed

I de seneste 70 år har kommunerne i Region Hovedstaden været underlagt en planlov, som har begrænset kommunernes muligheder for byudvikling. Nu vil minister fjerne loven, så kommunerne er frie.

04. apr 2017, kl. 11:57 af · ·

Et nyt forslag fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (V) vil nemlig åbne op for, at de 34 kommuner i Region Hovedstaden for fremtiden kan byudvikle og -planlægge der, hvor det giver bedst mening kommunalt.

- Hovedstadsområdet har udviklet sig hastigt i de sidste 20 år, og der er behov for, at vi nu giver de 34 kommuner bedre rammer til at udvikle den fysiske planlægning, så hovedstadsområdet er attraktivt og kan udvikle sig balanceret i forhold til beboelse, transport, grønne områder og erhvervsliv, udtaler Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse fra Erhversministeriet og tilføjer:

- Derfor gennemfører vi i tæt dialog med de 34 kommuner i hovedstadsområdet en modernisering af den såkaldte Fingerplan.

Det er Fingerplanen, det hele handler om.

Erhvervsministeren vil med forslaget revidere planen og give hovedstadskommunerne nye udviklingsmuligheder.

I forslaget imødekommer ministeren 59 konkrete forslag ud af i alt 152 forslag fra kommunerne til modernisering af den fysiske planlægning i hovedstadsområdet, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse. 

Det betyder, at kommunerne får mulighed for at udlægge nye arealer til boliger og erhverv og  gøre sommerhusområder til byområder.

Samtidig kan nogle kommuner benytte mindre afgrænsede dele af de grønne kiler og de såkaldte transportkorridorer til andre formål, samtidig med at der opretholdes natur- og miljøområder.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version