Ahmads familie mener, at han vil brænde i helvede: Nu tester han tabuerne
Vi bilder os ind, at vi er frisindede og tolerante, men der er stadig miljøer og kulturer, hvor LGBT+ opfattes som sygt, farligt og forkert.
Hvert år, når Priden ruller gennem København, hylder vi mangfoldigheden.
Gennem hele Pride-ugen kan vi bilde os ind, at Hovedstadsområdet er en sikker havn for alle slags køn og seksualiteter, og at vi er længere fremme end de fleste.
Men når vi tester tolerancen, er det tydeligt, at tabuerne står i kø, og at det stadig er svært for mange at blive accepteret for den, man er, når man er en LGBT+-person.
Forfatter og debattør Ahmad Mahmoud vidste allerede i folkeskolen, at han var homoseksuel, men det var bare umuligt at være i den mellemøst-muslimske kultur, han voksede op i på Vestegnen:
- Jeg følte mig ulækker og beskidt, og det skabte en kæmpe tvivl i mig, om jeg var normal. Det var sindssygt vigtigt for mig, at ingen fandt ud af det, for jeg kommer fra en familie, hvor det er uacceptabelt, og hvor man brænder op i helvede, hvis man er homoseksuel, fortæller Ahmad Mahmoud.
Da han omsider fandt modet til at stå ved sin seksualitet som 26-årig, kunne hans søskende sådan set godt acceptere det. De glædede sig dog over, at deres far var død nogle år inden, så han ikke skulle opleve den skam at have en homoseksuel søn.
Han måtte også vente med at springe ud, til deres mor en dag var gået bort, forlangte de.
- Men kvinden var kun 55 år! Der kunne gå 50 år mere. Det er latterligt at stille sådan et krav, og det valgte jeg at ignorere. Derfor føler de, at jeg har svigtet familien, siger Ahmad Mahmoud.
Nu undersøger Ahmad tabuerne
Med udgangspunkt i sin egen, vilde historie, undersøger Ahmad Mahmoud de sorte pletter på frisindets landkort over fem afsnit en ny serie, Tabuland.
Han tager os med over gennem de klassiske erkendelsesfaser som LGTB+:Tvivlen. Frygten. Springet. Friheden. Accepten.
Serien er skabt i et samarbejde mellem TV 2 Lorry og Peekaboo Productions. Find alle afsnit her
Det tager tid at ændre tankemønstre
Her møder han blandt andet Saphina.
Saphina føler sig panseksuel. Det betyder, at kærlighed for hende ikke er bundet op på køn. For tiden er hun kæreste med en kvinde. Hun har religiøse og kulturelle rødder Mellemøsten og har oplevet, hvordan andre som hende har mistet familiens kærlighed ved at stå frem.
Hun drømmer om at tage opgøret med sin kulturelle baggrund, men tror ikke, at tankemønstrene i hendes forældres generation er til at ændre.
Hun har netop fortalt sin søster, hvordan hun lever, og i den generation er der håb.
- Hendes reaktion var: Uanset, hvad du vælger, skal jeg nok danse til dit bryllup, smiler Saphina.
Udfordrer det gænse syn på køn
Eliyas Kayon er 21 år og vil gerne kaldes "de" i stedet for han.
De identificerer sig som homoseksuel og non-binær transfeminin, og netop det sidste provokerer mange, når de bevæger sig rundt i København.
Eliyas er født som 'han', men udtrykker sig som 'de'. Med sine lange, smukke fingre, kunstige negle og behårede ben med glimmerskær i pink netstrømper, kan folk simpelthen ikke regne ud, om Eliyas er mand eller kvinde.
Nogle unge drenge med Eliyas egen baggrund føler trang til at råbe "bøsserøv" efter Eliyas, da de passerer nogle legestativer på Nørrebro.
- Jeg hader det her kvarter, konstaterer Eliyas Kayon.
Når Eliyas bliver udfordret på, hvorfor de alligevel synes, det er værd at skille sig ud gennem sit udtryk, forklarer de:
- Jeg føler mig mere fri sådan her. Jeg kommer fra en familie med et meget middelalderligt syn på køn, så da jeg kom ud af det, fik jeg endelig lov til at finde ud af, hvem er jeg egentlig er. For mig er frihed en følelse af, at jeg kan gøre og sige, det jeg vil, og at jeg kan klæde mig i you name it, uden at jeg skal frygte for mit liv, siger Eliyas Kayon.
Seksualitet kan overskygge alt
Ahmad Mahmoud har nevøer og niecer, han ikke har mødt, fordi familien stadig ikke kan acceptere ham, som han er. Han forstår simpelthen ikke, hvorfor seksualiteten skal fylde så meget i deres hoveder.
- Jeg er deres bror, søn og onkel frem for alt andet. De er så travlt optagede af, at jeg er homoseksuel. Når heterosekselle mennesker er i heteroseksuelle forhold, tænker jeg ikke på, hvordan de knalder i soveværelset. Omvendt, når jeg fortæller folk om, at jeg er homoseksuel, kan jeg se på dem, at de tænker: Hvad sker der i det soveværelse? Og der har jeg det sådan: Ud af mit f***ing soveværelse!, siger Ahmad Mahmoud.
Kærligheden overvinder alt
På trods af de dårlige odds, er der familier med samme kulturbaggrund som Elilyas, Saphinas og Ahmads, som finder ud af det.
Ahmad har en ven, der er enhver mors drøm i miljøet: Søn, flot, læge og god muslim. Men altså også homoseksuel.
- Da det gik op for mig, brød hele min verden sammen, husker hans mor Fadia Ahmed.
Men som kritikken voksede i det, de selv kalder 'sladderkulturen' udenfor, vendte Fadia Ahmed tilbage til det, som hele tiden havde været der indeni: Kærligheden til sin søn.
Jeg elsker den dreng over alt på jorden, siger hun. Så enkelt er det.
Den svier på en måde hos Ahmad Mahmoud.
- Jeg ikke lade være med at tænke, at hvis det er kærlighed, der har skabt accepten, så elsker min familie mig ikke nok.
Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version