Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Film om terrorangrebet på Krudttønden på vej: Nu er optagelserne færdige

På rollelisten er blandt andre Lars Brygmann og Nikolaj Coster-Waldau.

07. apr 2019, kl. 08:11 af · ·

Det er kun knap fire år siden, Danmark blev ramt af terrorangrebet på Krudttønden og Købehavns Synagoge. 

Det skete i februar 2015. 

Allerede nu er en stor dansk film på vej om de voldsomme hændelser. Bag filmen står instruktør Ole Christian Madsen. 

- Jeg føler mig både ydmyg og bevæget over at have afsluttet nogle vellykkede optagelser af filmen om det tragiske terrorangreb i 2015, siger Ole Chrisitan Madsen i en pressemeddelelse. 

Filmen er inspireret af de virkelige hændelser omkring terrorangrebet på Kulturhuset Krudttønden og Københavns Synagoge i februar 2015. På rollelisten er blandt andet Lars Brygmann i rollen som den dræbte filmmand, Finn Nørgaard, samt Nikolaj Coster-Waldau i rollen som aktionsstyrke-betjenten, Rico.

Ricos partner fra aktionsstyrken spilles af Jakob Oftebro og Sonja Richter spiller Finn Nørgaards kæreste. Filmen introducerer også to nye talenter; Adam Buschard i rollen som Dan Uzan og Albert Arthur Amiryan i rollen som terroristen Omar Abdel Hamid El-Hussein.

Ole Christian Madsens nye spillefilm forventes at få biografpremiere i slutningen af året, er optaget på locations i København og sluttede optagelser den 15. marts.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version